KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

DE K Ø B E N H A V N S K E G I L D E R OG L AV I M I D D E L A L D E R E N

Gilde og Broderskab var allerede i Oldtiden vel kendte Former for Samvær og Sammenhold i det nordiske Samfund. Selv om Kongens og Rettens Sværd faldt tungt nok, var Armen kun kort, og i mange Tilfælde maatte Enkeltmand derfor selv hævde sin Ret og tage sin Hævn. De, som havde fælles Interesser, maatte ogsaa i Fællesskab kunne værge for disse, naar Forholdene krævede det, og de sikrede Sammenholdet indbyrdes og udadtil ved dyre Eder. Denne Trang til Samling og gensidig Støtte finder vi i Hedenolds Hvirvingsdrik eller Fælles­ drikkelag og i Tidens Fostbrødreskab mellem to eller flere, og den mødtes med de udenlandske Former for Gilder og Sammenslutninger, især paa Handelens og Haandværkets Omraade. De rejsende Købmænd, mercatores, indgik stedse deres svorne Gilde ved Rejsens Begyndelse, og de fastholdt deres Handelsskikke, jus mercatorum, ved deres Handel paa de fremmede Markeder. De medførte ogsaa deres Gildeskik, naar de slog sig ned og dannede de ældste danske Købstæder, idet disse styredes under Jorddrottens Overherredømme af Borgernes Gdde eller Edslav , og efter Købmands Lov ved Handelen paa Torvet og i Byen. De lidet differentierede Erhvervsforhold ved Oldtidens Slutning og i den tidlige Middelalder havde endnu ikke sat Skellet mellem Købmænd og Haand- værkere, og de stod jævnsides som Brødre i det samme Edslav. Men efterhaanden var der ikke det Felt indenfor Dagliglivet, som ikke dan­ nede sit Særsamfund i Gildets Form til Værn for sine Interesser. Det gjaldt gejstlige Institutioner som Kanniker og Vikarer, verdslig Øvrighed som Raad- mænd og Fjerdingsmænd saa vel som Købmænd og Haandværkere. Men Gejstligheden havde i Udlandet fra Carl den Stores Dage, saavel som senere i Danmark, set med Uvillie paa de verdslige Interessefællesskaber, og havde stedse søgt at komme Gildevæsnet til Livs med skarpe Forbud. Saa indgroet og uundværligt var Gildet i det daglige Liv, at da Jakob E i- landssøn i 1254 udstedte den ældste skrevne Stadsret for København, bevarede han det fra Byens ældste Tid stammende Borgergilde, commune eller com-