KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

247

C h r i s t i e r 71 I Fs K ø b s t a d l o v g i v n i n g

germunkeordner, Graabrødre, Sortebrødre, Karmeliter af Vor Frue Orden og Helligaandsbrødre af St. Augustins Regel. Jordegods, som Kirker, Klostre og Riddersmænd havde i Købstæderne, og som de ikke selv brugte eller beboede, skulde sættes i en særlig Landgilde (Fæste­ afg ift), og de Borgere, som beboede dem, skulde nyde dem Arving efter Arving. V ar det nødvendigt, maatte de sælge eller pantsætte dem til andre Borgere, naar kun den rette E jer fik sin Landgilde ubeskaaret. Men skete dette ikke, kunde Skultus og Borgmestre udlægge den forfaldne Landgilde af deres Gods og udleje G aarden til andre, som kunde betale Landgilden, eller ogsaa lade Byen over­ tage den. Kirkernes Personer maatte fremtidig ikke købe Jordegods, hverken i Købstad eller paa Landet, og enhver, som vilde testamentere til Kirke eller Kloster, skulde fremtidig give Guld, Sølv eller Penninge, men ikke Gods. Gejstlighedens verdslige Jurisdiktion ophævedes, og alle verdslige Sager hen­ vistes til Herredsting, Landsting og Raadhusting. Desuden oprettedes i Roskilde en ny Domstol, bestaaende af 4 Doctorer og Magistre, som en Højesteret i gejstlige Sager, saaledes at man undgik den Skade og Fordærv, Kost, Tæring og Pengespilde, som hidtil havde været forbundne med Sagens Førelse i Rom, hvorved tillige Guld og Penninge kunde blive i Riget. Christierii IF s Skoleforordimig er kun bevaret i et Udkast. Det fremgaar deraf, at Skolemestrene ved Domskolerne skulde have læst ved Københavns Uni­ versitet, hvor Kongen iøvrigt krævede, at ethvert lærd Studium skulde begynde og fortsættes, indtil Baccalaurgraden var opnaaet. Skolemestrene i Købstadsko­ lerne skulde aflægge Prøve ved Universitetet, førend de blev antagne. Hver Hører burde have et godt Sogn eller Vikarie til sit Underhold anvist af Biskoppen. Yderligere blev der indført Skolepenge til Forbedring af Lærernes Løn, idet hver Pebling aarlig skulde betale 12 Skili., omtrent svarende til en halv Tønde Korn. Heraf skulde Skolemesteren have de to Trediedele og Hørerne dele Resten. Det blev forbudt Disciplene at løbe Fastelavn i Narredragt eller at løbe rundt og trygle eller bedrive anden Skalkhed, som de hidtil havde gjort. Den hidtidige Peblingedragt med sort Kappe og Hue med Svans blev ogsaa afskaffet, efter Sigende, fordi den var for vel egnet til at gemme rapsede Tyvekoster. Alt i alt blev der stillet større økonomiske K rav end hidtil til Peblingene og deres For­ ældre. Skoletiden begyndte om Sommeren K l. 5 Morgen og om Vinteren K l. 6 og varede til K l. 5 eller 6 om Eftermiddagen, dog med en eller to Hviletimer efter K l. 8, 10 eller 2 . Desuden var der en Fridag hver Uge, som ikke havde en Helligdag. Ingen Pebling maatte forlade Skolen, uden han havde været der mindst 1 Aar. De gamle, forældede Skolebøger blev afskaffede. De ved Af-