KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

226 S t a d s r e t t e n a f 29 . J a n u a r 1 2 9 4 8 4 . Den, som overbevises om at have slaaet nogen af Vægterne, bøder til Biskoppen 40 Mark og lige saa meget til Staden, og dersom han ikke evner det, sendes han i Stadens Fængsel. Men hvis han ikke kan overbevises, og Mis­ tanken er imod ham, skal han rense sig med 6 Nævninge. Men den Vægter, som slaar nogen uden bestemt Grund, skal lide den samme Straf. 8 5 . Vægterne skal føre den, som om Natten strejfer om i Staden, til hans Herberg, og hvis han intet Herberg har, skal han stille Mænd som Borgen, ellers skal han være i Stadens Varetægt til om Morgenen, at han kan klare for sig. 86 . Naar Brandklokken ringer, skal alle Vægtere være paa deres Poster indtil den Tid, da samme Klokke ringer om Morgenen, og da skal Portvæg­ terne være til Stede indtil Ringningen37) om A ftenen ; den, som ikke gør dette og overbevises, bøder 3 Mark til Staden eller sendes i Fængsel. Ved nævnte Klokkes Ringning lukkes og aabnes Portene og Havnen. 8 7 . Den Kvinde, som er bleven Enke, skal tage Værge inden 6 Uger næst følgende, og gør hun det ikke, skal hun bøde 3 Mark til Biskoppen og lige saa meget til Staden. 88 . Hvis nogen dør, som har Børn, som endnu ikke er kommen til Skels Aar, skal Raadmændene tilse deres Gods og vurdere det og stille Borgen, at deres Moder ikke skal øde og forbruge deres Gods. 8 9 . Dersom nogen, som indtræder i et Kloster, har Grundejendomme eller Huse, skal han sælge dem til Borgere efter at have tilbudt Biskoppen dem og føre de rede Penge med sig. 9 0 . Dersom nogen som Barn indtræder i et Kloster mod sin Faders Villie, skal han i Fremtiden intet modtage af sin Fædrearv eller Mødrearv. 9 1 . Ingen har Magt til at kræve den Part, som kaldes Howætlot, medens Forældrene er i Live, undtagen dersom de er paa Veje til at ødelægge deres Gods. 9 2 . Dersom en Datter gifter sig mod sin Faders Villie, modtager hun intet af sin Fædrearv eller Mødrearv, saa længeForældrene lever. 9 3 . Dersom en hjemmeværende Søn af en Borger taber mere end 1 Øre i noget Spil, skal den vindende ikke have mere. 9 4 . Ingen Borgers T jener maa tabe mere, end før er sagt, men den, som vinder, fortaber alt. 9 5 . Dersom nogen har en lovlig Hustru og tilsidesætter hende for en anden, og han ikke kan forbedres gennem Kirke og gennem en Bandsættelse herfor, som har varet et Aar, overgives han til Straf efter Fogedens og Raadmændenes Dom. Det samme sker enhver, som er offentlig bandsat, naar Bandsætteisen har varet et Aar. 37 ) 1377 skriver: Klokkens Ringning.

Made with