KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

214 S t a d s r e t t e n a f 13. M a r t s 1 2 5 4 Den første Bestemmelse viser Tilstedeværelsen af en ikke hidtil kendt Dom­ stol, i hvilken Raadmænd afsiger Dommen, og fra hvilken Tyveri og Rans Sager nu afvises og overføres til Bytinget ,■ den anden Bestemmelse angaar Raad- mænds Vidneførsel for Bytinget. Raadmandsinstitutionen er indført efter tysk og særlig efter lybsk Forbillede. I Danmark nævnes Raadmænd tidligst i R ibe i 1252 , derefter i Københavns Nabolav Roskilde i 1273 , i København i 1275 og i Flensborg i 1284 . I R ibe er Raadmændene og deres Virksomhedsomraade anerkendt 1269 ved den konge­ lig stadfæstede Stadsret. I Roskilde var derimod den ligeledes kongelig stad­ fæstede Stadsret af 15 . Juni 1268 dannet efter samme Mønster som den køben­ havnske af 1254 med et Købstadstyre gennem Foged og Borgerskabets Oldermænd, idet dog Borgerskabets Lav var formet som et Edslav. I denne By omtales Raadmænd første Gang kort efter Paaske 1473 ,3) og Raadmands­ institutionen maa altsaa være indført i Løbet af Femaaret efter 1268 . Flensborg Stadsret af 1284 4) taler i sin Indledning om Oldermænd og Raadmænd, men i Bestemmelsen om Valg af nye Raadmænd benævnes Oldermændene paa dansk „frammærst rathmenu, paa plattysk „oldeste ratman“ , altsaa de fornemste eller ældste Raadmænd. I København er Raadmandsinstitutionen vel bleven indført omtrent paa samme T id som i det nærliggende Roskilde. Undersøger man Borgerskabets Funktioner i Bystyret, vil det fremgaa af Stadsretterne, at overalt, hvor Borgerskabet i Stadsretten af 1254 gennem sine Oldermænd sammen med Fogeden havde Forpligtelser i Byens daglige Liv, f. Eks. ved Vedligeholdelsen af Gader og Render eller Byens Planker og Grave indtræder i den næste Stadsret af 1294 Raadmændene i Oldermændenes Sted. Medens derimod Rettergangen i 1254 var henvist til Bytinget, er der samtidig med Indførelsen af Raadmandsinstitutionen skabt dels et Raadmandskollegium til Drøftelse af Byens Sager og dels en ny Domstol, Raadmændenes siddende Raad, siden almindelig kaldet Raadstueretten, og som i København første Gang fremtræder i Brevet af 1275 og senere tydeligere i Stadsretten af 1294 . Da alle andre Omraader og Vilkaar, paa hvilke Borgerskabet hidtil deltog i Bystyret, er bevarede uforandrede, maa man sige, at Indførelsen af Raadmands­ institutionen ikke er et Brud paa den bestaaende Ordning, men kun en videre Udbygning af denne ved Indførelsen af Raadmandskollegiet og Raadstueretten. Alene af den Grund er det naturligt at antage, at de hidtidige Oldermænd er identiske med de nye Raadmænd, som overtog deres Forretninger. Denne Op­ fattelse bekræftes ogsaa af de faa Oplysninger, som Arkiverne giver, thi som før 3) Rep. Nr. 413. 4) P. G. Thorsen. De med jyske Lov besl. Stadsretter p. 56 ffg.