KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

28 K ø b e n h a v n s A f s n i t t e t bugter Kysten sig sydover til Sydvesthjørnet af M atr. Nr. 2/1806 Str. Kv., hvor den atter gaar østpaa langs Fagaden af M atr. Nr. 1/1806 Str. Kv. til Højbro. I Bunden af Vigen viste der sig ved G rundudgravning en Serie vandrette Opfyldningslag af gytjeagtig Konsistens, som blev pollenundersøgt af cand. mag. H . Jonassen. Det viste sig, at Lagene lige fra Bunden indeholdt Pollen af Bøg, og at Opgrundingen altsaa er meget sen, maaske middelalderlig. Dette stem­ mer med, at Rosenkjær h a r fundet store Bøgegrene og meget Bøgeløv paa den oprindelige Terrainoverflade p a a Vigens Nabogrund, M atr. Nr. I .15) Vigen bevirkede, at Kysten kom til at danne en Pynt ud i F arvandet ved Højbro, og Broen blev bygget p a a dets smalleste Sted. F ra Højbro krydsede Kystlinien over Højbro Plads og forløb videre nord øst lidt syd for Fortunstræde og Vingaardsstræde og herfra i en svag Bue bag om det kongelige Theaters Adm inistrationsbygning med Retning om trent efter Told­ bodgade. L idt vest for denne Gade og om trent midtvejs mellem Nyhavn og St. Annæ Plads bøjede Kysten vesten om Kongestatuen p a a Amalienborg Plads og fortsatte herfra i en lidt bugtet Linie, lidt vest for Amaliegade og vesten om Esplanadepavillonen, om trent gennem Kastellets Hovedgade og videre no rdpaa i en Linie, som genfindes p a a Generalstabens K o rt: 1 :10000 fra 1848, og som krydser Østbanegade udfor Gefionsgade og forløber i en bugtet Linie øst for Strandboulevarden til Istidsaaens Udløb ved Næstvedgade. Udenfor Kystlinien laa der p a a L andgrunden forskellige Holme. Længst mod Nord kom Bremerholm (1510 B remerholm ), hvis uregelmæssige, bønne­ formede K on tu r strakte sig fra Boldhusgade og fra Holmens Kirke til Hafnias og Østasiatisk Kompagnis G runde og m ed Østenden en Snes Meter vest for Tordenskjoldsgade. Den hævede sig i Holmens K anal nord for Kysten til Kote I,26 men var iøvrigt lav og flad. Syd for Bremerholm strakte Landgrunden sig ud til Havnegade og hævede sig tæ t nord for denne Gade, mellem Niels Juelsgade og Peder Skramsgade, i en lang smal Revle, hvis T op laa lidt over Daglig V ande.10) P a a denne Revles østlige Del byggedes i Frederik IF s T id omkring 1565 Sydenden af den lange Reberbane. Derved fremstod der mellem Revlen, Bremerholms og Sjællands Kyst og Reberbanen, en Bugt, som var aaben mod Sydvest, men som snart blev luk­ ket her ved T ilsanding og O p fy ldning; langs Reberbanens Vestside var der dog længe efterladt en langstrakt Dam , der brugtes som Fiskedam. Derefter fulgte Strandholmen, Saxos insula maritima, nu Slotsholmen. Den 15) Rosenkjær. Fra det underj. Kbh. p. 8. 16) De af mig i Trap. Kongeriget Danmark l p . 759 og Kortet, samt i Bobé. Bremerholms Kirke p. 7 Tavle I givne Konturer af Bremerholm er ved senere Undersøgelser bleven noget ændrede.