KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

2 2 B r ø n s h ø j A f s n i t t e t og har derved forøget Opstemningen saa meget, at V andet fik Afløb gennem Grøndalslavningen, der efter Istiden laa tør. E fter at Slusen ved Aalekistehuset blev bygget, kunde Vandafløbet gennem Grøndalsaaen reguleres. H arrestrupaaen havde oprindelig sit Løb gennem Søens M idte og videre til S tranden i Skellet mellem Vigerslev og Hvidovre, men er senere blevet for­ lagt til et gravet Løb ved Søens Vestside. Sluttelig er Søen inddraget i Byens Vandforsyning og kan yderligere opstem­ mes til et Flodemaal paa 8,17. Saavel Søens Benyttelse som Fiskedam som H en ­ synet til Vandforsyningen medførte hyppige Oprensninger og Fordybninger af Grøndalsaaen, som derved fik Karakteren af en kunstig gravet Rende. Grøndalsaaen gennem løber Bispeengen, et Navn der strengt taget kun gæl­ der det Engstykke nordfor Grøndalsaaen og nordvestfor Løgteaaen, som i 1561 blev givet til Sjællands Bispestol,7) og som da blev udskilt fra Utterslevs Enge. Jordens ældre Navn siges da a t være Gieveholmen, et Navn der utvivlsomt ogsaa h a r om fattet de tilstødende Engdrag syd og øst for de nævnte Aaer paa henholdsvis Solbjergs og pa a det tidligere Serreslevs, i 1561 Københavns G rund. Bispeengen ha r oprindelig været en vandrig M o se; Lersøen var fra Naturens H a a nd kun en stor Dam med Overflade omkring Kote 5,50 og med Rosbækken som Afløb mod Ø st til Sundet. I 1524 blev den opstemmet ved sin Østende8) ved den endnu bevarede Dæmning vest for Lyngbyvejen, p a a hvilken Dæm ­ ning siden Frederik I I ’s Kongevej blev ført. Form aalet med Opstemningen var at føre V and til Peblingesøen, der ligeledes var opstemmet, nærmest for at tjene som Mølledam for Københavns Vandmøller. V andet fik sit Løb ad Løgteaaen gennem Bispeengen og Ladegaardsaaen til Peblingesøen, og Løgteaaen blev derved ligesom Grøndalsaaen fra et tørlagt Istidsløb omdannet til en kunstig gravet Rende. Senere indgik Lersøen b land t Københavns Vandvæsens Søer og blev tilsidst omgivet m ed Dæmninger, saaledes a t den kunde opstemmes til et Flodemaal paa 7,63. P aa Brønshøjbakkens Top, lidt vest for den højeste K am ligger i en Hulning Degnemosen i Kote 26,0. Langs Afsnittets Grænser er der overalt en smal Bræmme af Engjord, hist og her blandet med Smaamoser. F ra Utterslev løb Engebæk til Lersøen; en anden Bæk løb ud i Utterslev Mose og dannede nord for Frederikssundsvejen Skellet mellem Brønshøj og U tterslev; en tredie Bæk, den lille T ingbæ k havde sit Udspring i Grønnemose p a a Budinges Jord, løb paa en Strækning langs Husum Grænseskel indtil Gungemose og derfra videre mod Syd gennem Husum Gadekær, hvorefter den syd for Byen bugtede sig *) Hist. Medd. om Kbh. 2 R II I p. 163. s) K..D. I Nr. 2 31.