KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

3 0 2 G r e v e n s F e j d e 4 Dage. Et yderligere Pres paa Byen blev lagt ved et Paabud til de sjællandske og laaland-falsterske Søkøbstæder om at levere mindst 19 Skibe til en grundigere Forsænkning af Dybet i Københavns Havn.27) 18. og 19. Marts blev Opfordringen til Overgivelse gentaget. Kongen for­ modede, at Borgerne ikke var gjort bekendt med hans Breve, men at de nu havde faaet Underretning om Fredsvilkaarene af lybske Sendebud. Kongen opfordrede Byens Udsendinge til med frit Lejde at søge ham i Kalundborg. 26. Marts gentog Kongen for sidste Gang sin Meddelelse om Freden og sin Opfordring til Overgivelse af Byen.28) Jørgen Kock havde 26. Marts begivet sig fra Malmø til et Møde med Kongen paa Kalundborg Slot, og under hans Fraværelse overgav Malmø sig 7. April. Det var ikke efter Jørgen Kocks Planer, men han fandt sig hurtig til Rette dermed og drog endogsaa som Kongens Afsending til København for at faa denne By til at følge Malmøs Eksempel. Han talte dog kun for døve Øren. Kejserens Tilslutning til Pfalzgrevens Tronkrav havde ogsaa bevæget det burgundiske Hof til at forlade det Grundlag for et Forbund med Christian III, som var lagt ved Traktaten i Gent 9. September 1533, thi dels havde Forbundets Forudsætning været den fælles Modstand mod Lübeck, som nu havde sluttet Fred med Kongen, dels var selvfølgelig Nederlandene, der jo hørte til de kejser­ lige Arvelande, i sidste Instans tvunget til at følge Kejserens Politik. Den gik nu ud paa at understøtte Pfalzgreven med Penge, med Krigsfolk og med Skibe. Den endelige Meddelelse om Kejserens Standpunkt afgik fra Nederlandene 20. April og naaede frem til København i Begyndelsen af Maj. Derefter blev saavel Hertugen som Greven og de af dem afhængige Borgmestre og Raad- mænd helt uvillige til Forhandling. Christian I I I blev paa sin Side mere end nogensinde opsat paa at bringe Krigen til en for ham gunstig og hastig Afslut- ning. Han bestyrkedes heri dels ved, at Kejserens Forhandlinger med Pfalzgreven foregik besværligt og langsomt, og ved at Pfalzgrevens for Danmark bestemte Tropper blev indviklede i Kampe i Holland, dels ogsaa, og det ikke mindst, ved at Forholdene i København ikke udviklede sig saa godt for de belejrede. Efter at den haarde Vinter endelig var overstaaet, var Peder Skram sidst i Marts 1536 atter i Søen med sin Flaade, bestaaende af danske og preussiske Skibe. Linder et Krydstogt i Østersøen opbragte han 15— 16 Skuder med Pro­ viant og Forsyninger til Byen, deriblandt en med Hertug Albrechts Jagthunde, som skulde have været brugt til Jagt paa Amager. I Begyndelsen af Maj var Flaaden tilbage i Sundet, hvor den blokerede København i Resten af Belej­ 27) D. M ag. 3 R. V p. 281 . 28) K .D . IV N r. 468 . 469 . 470 .