KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

30 0 G r e v e n s F e j d e Lübeck og de vendiske Stæder gjorde sig imidlertid store Anstrengelser for at genskabe en Flaade efter Nederlaget i Juni, men det trak ud til 24. Oktober, førend 10 store lybske Skibe og 12 vendiske, ledsaget af Proviantskibe, kunde gaa under Sejl. Københavnerne ønskede, at der skulde landsættes nogle Hun­ drede Matroser paa Amager som Besætning til de Orlogsskibe, som Byen havde overtaget i Havnen ved Bremerholm. 8 . November gik Flaaden til Ankers mel­ lem Dragør og Kastrup, og der blev landsat rigelig Proviant paa Amager. De indesluttede kunde dog ikke faa deres Skibe ud gennem de af Peder Skram forsænkede Havneindløb. f De næste Dage var Vejret stormfuldt, men 12. November optog den for­ enede dansk-svensk-preussiske Flaade paa 45 Skibe under Peder Skrams Føring Kampen. Selv blev han saaret, og Kommandoen gik over til den preussiske Admiral Johan Pein, der fortsatte Fægtningen næste Dag. Imidlertid havde Hanseaterne faaet landsat Proviant nok, og der opstod en Splittelse i Ledelsen af deres Flaade, og de fleste af deres Skibe unddrog sig videre Kamp og drog syd p a a ; kun enkelte lybske holdt op mod Johan Peins Admiralskib, som var kommen paa Grund. I de nærmest følgende Dage blev den hanseatiske Flaade splittet af svære Storme, og de enkelte Skibe søgte tilbage til deres Hjembyer.21) Den kongelige Flaade gik i Vinterhavn sidst i November. Forinden lod Kongen dog de to Indløb til Havnen forsænke med gamle Skuder, nemlig Gamlebo Dyb, som maa være Havnens egentlige Indløb mellem Bremerholm og Slotsholm ved nuværende Holmens Bro, som siden kaldes Stranden eller Gammel Strand, og det „andet Dyb“ , som ogsaa benævnes Kallebosund, nu Kalvebodstrand. Endnu i Marts 1536 rekvireredes Skuder til „at sænke det Dyb igen med“ . Indtil Sænkningen var fuldkommen, skulde Dybene bevogtes af nogle af Flaadens Skibe, men den Jagt fra Stubbekøbing, som sammen med en Bojert skulde have Vagten i Kallebosund, løb om Foraaret 1536 egenmæg­ tigt hjem og maatte beordres tilbage til sin Vagttjeneste.22) Selv om Sundene var spærrede, havde Byen dog i Vinterens Løb fri For­ bindelse over Amager, og man modtog i December ad denne Vej adskillig Proviant og Forsyning fra Mecklenburg. Efter Nytaar satte det ind med stærk Frost. Et sidste Proviantskib, som ved Kyndelmisse Tider søgte at ise sig ind til Byen, kunde ikke naafrem og blev eiter en Kamp paa Isen erobret af Kongens Folk. Endnu 27. Februar var Kulden saa stærk, at en tysk Adelsmand Ulrik Pentz frøs ihjel i sin Køje om Bord paa Peder Skrams Skib. Allerede i længere Tid havde de neutrale blandt de tyske Hansestæder søgt 21) Paludan M üller. G revens Fejde II p. 185 ffg. 22) D. M ag. 3 R. V p. 260 . 282 .