KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

298

G r e v e n s F e j d e

I Jylland havde Hertug Christian ( III) stadig Fremgang og 8 . Marts 1535 blev han hyldet paa Viborg Ting som Danmarks Konge. Wullenwever bad under disse urolige Forhold indtrængende Hertug Albrecht om at gribe ind og drage med sin væbnede Magt til København. Endelig 8 . April forlod han Rostock med sin Gemalinde, sit Hof og sine 100 Jagthunde, men kun med 40 Ryttere og 1 Fænnike Knægte. 16. April holdt han sit Indtog i København, hvor han fik anvist Bispegaarden og ikke Slottet som Bolig. Kong Christians Hær, som blev ført af Hr. Johan Rantzau, gjorde stadig Fremskridt. 1 1 . Juni slog den Grevens Hærmagt paa Fyn i Kampen paa Øxne- bjerg. Grev Christoffer unddrog sig selv Katastrofen og udstedte 19. Juni sam­ men med Hertug Albrecht et flammende Opraab til Borgere og Bønder om at gøre den yderste Modstand mod Hertugen af Holsten, som vilde straffe og plage dem paa alle Maader og behandle dem, ja sælge dem som Hunde. Greven truede dem, som svigtede, med at hænge dem paa deres egen Dørstolpe, og de skulde forbryde deres Gods.14) Men Almuen havde tabt Modet. Peder Skram, som førte den dansk-svenske Flaade, havde allerede 9. Juni besejret den lybske, som med store Tab flygtede først til Sundet og København og dernæst til Svendborg, hvor han ødelagde den totalt. Derefter erobrede han Korsør Slot og overførte Kong Christian og hans Hær til Sjælland. 17. Juli stod Hæren i Køge, og næste Dag var Flaaden i Øre­ sund og blokerede København. Jürgen Wullenwever kæmpede paa denne Tid en forbitret Kamp med Partierne i Lübeck; hans Magt var stærkt svækket, og i Løbet af Efteraaret blev han tvunget ud af Lübecks Raad. København og Malmø maatte nu kæmpe deres Kamp alene. 24. Juli 1535 slog Kong Christians Hær Lejr paa Serreslev Mark, paa det samme Sted, hvor Lejren havde været i 1523, og Byens Belejring begyndte. Kongen tog selv Ophold i Lejren 29. Juli. Belejringshæren bestod af 12 Fæn- niker Landsknægte, ialt omkring 6000 Mand. Befolkningen havde i Tide drevet alt Kvæg fra Omegnen ind i Byen, og den var saaledes provianteret for nogen Tid. Amager kunde Kongens Tropper ikke besætte, og der var da ogsaa et godt Forraadskammer for Byen. Mod Søsiden forsvarede et stort Skib, den Preussiske Holk, Indløbet til Havnen, indtil det blev skudt i Sænk af Peder Skrams Flaade. Byen var vel forsynet med Kanoner og Vaaben. Fra Jarmers Skanse kunde man rette Skytset mod Lejren, og man traf en Gang to Drabanter i Kongens eget Telt. I Begyndelsen, medens Bygningen af Belejringshærens Lejr stod paa, gjorde Forsvarerne talrige Udfald og generede Kongens Folk ikke uvæsenligt.15)

14) P aludan M üller. Grevens F ejde I p. 442 . 15) K rag og Stephanius. C hr. I I I p. 102 .