KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

290

K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I

Biskop Knud Gyldenstierne, som blev tilkaldt, gik ogsaa med til at berøve Chri- stiern Friheden og bryde det Lejde, han selv havde beseglet. Kong Christiern fik gennem en personlig Samtale med Rigsraaderne om­ bord paa Skibet Meddelelse om Planen. Han protesterede energisk og krævede en Samtale med Kong Frederik, enten i København eller andetsteds. Paa et nyt Møde i Helligaandskirken 26. August besluttede man med svensk

og lybsk Anbefaling at overføre Kong Christiern til Sønderborg Slot, de frem­ mede Udsendinge vilde dog ikke give skriftlig Tilslutning hertil, men vilde først forelægge Sagen for deres Regeringer. Overfor Kong Christiern stillede man i Udsigt, at Forhandlingerne skulde blive ført med Kong Frederik i Flensborg. 30. Juli afsejlede Skibet med Kong Christiern fra København. Da Skibet drejede ind i Alssund, gik det op for Kon­ gen, hvorledes hans Skæbne vilde blive. Han blev skilt fra sine Tjenere, undtagen fra Hofnarren, og Slotsporten lukkedes for deres Øjne. Paa Slottet rev K nu d Pe- derssøn Gyldenstierne, hans Fjende siden Dyvekes Død, med Magt den gyldne Vlies Ordenskæde af hans Hals; den fandtes siden blandt Kong Frederiks Klenodier.

Kong Frederik havde nu opnaaet at blive Konge over Danmark og Norge, og der skulde afholdes en fælles dansk-norsk Herredag for at afgøre Tronføl- gerspørgsmaalet. Den indvarsledes til at møde i København ved St. Hansdag 15 3 3 .141) I Lübeck vandt Demokratiet i Løbet af Vinteren en afgjort Sejr, og dets Leder Jürgen Wullenwever blev i Marts 1533 valgt til Borgmester. Han begyndte straks paany den aktive Udenrigspolitik og forsøgte at bortfortolke Vedtagelserne paa Herredagen i København. For at hævde Lübecks Magtstilling i Østersø- omraadet, paaførte han de nederlandske Stæder en aaben Fejde. I April lagde en lybsk Flaade sig ved Dragør. I København havde Jürgen Wullenwever knyttet Forbindelse med Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock, og han forsøgte at lokke dem til at aabne Københavns og Malmøs Havne og

141) Danm. R. Hist. I II p. 329 ffg.