KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

278

K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I de forhøjede ved at lægge Jo rd bag Bymuren, saaledes a t „V andringen“ oven paa Volden var 16 Alen bred. Pengene til Arbejdet m aatte Byen ofte laane af velhavende Borgere eller af Kirken. 2. Jun i 1530 søgte Byen et L aan hos Vor Frue Kirke, „den menige fa t­ tige Almue til Undsæ tning i vor store Nød og T rang at bygge, befæste og op­ holde Stadens Mure og Volde m ed“ . Byen bad Biskoppen om at tillade et L aan af 600 Lod Sølv af Kirkens K lenodier.101) T il Gengæld for de Byrder, som paalagdes Købstæderne, udstedte Kongen og R igsraadet 14. Juli en O rdinans, der sikrede Stædernes Erhverv, og det blev tilladt „hvo som N aaden hav er“ at prædike og aabenbart lære Guds O rd og Evangelium for den menige Almue.102) Men inden m an kom saa vidt, var der udkæmpet en heftig K am p mellem den gamle Kirke og Prædikanterne. 8. Juli fremlagde 21 P rædikanter fra hele Landet under Hans Tavsens Ledelse deres Læresætninger i 43 Artikler, og de prædikede to Gange daglig over deres Indhold i Helligaandsklostrets K irke. Prælaterne pa a deres Side havde udarbejdet et udførligt Klageskrift over, at Kongen ikke havde forhindret Nedlæggelse af Kirker og Klostre uden al Dom og Rettergang, O phø r af stiftede Altertjenester, Forjagelse af fattige Kloster- mænd og Opsætsighed i Erlæggelsen af de i Odense i 1527 godkendte T iende­ ydelser. De krævede, at de lutherske Prædikener „afstilledes“, indtil en Kirke- ordning blev fastsat ved et Generalkoncilium. Det var ikke et Forhandlings­ grundlag men et U ltim atum , der stilledes fra katholsk Side, og det præciseredes end yderligere ved en skarp Klage over Prædikanterne, idet m an hævdede, at deres Optræden stred mod Bestemmelserne i Kongens Haandfæstning. For bedre at kunne bekæmpe Prædikanterne overfor Folket havde Præ ­ laterne skaffet sig tysk H jæ lp, nemlig en Doktor af Bomberg og en Doktor N iko ­ laus Ferbe fra Hernborn, som var Graabrødrenes Provincialminister i O rdens­ provinsen Køln. H an fik bland t Lutheranerne hurtig Øgenavnet „S tagebrand“ eller „S tagefyhr“, hvilket vil sige Brandfakkel.103) Disputatser og Prædikener førte dog ikke til nogen folkelig Afgørelse, men henimod M idten af Juli fik Præ laterne gennem ført et Forbud mod den luther­ ske Prædiken, det blev kun i K raft i to Dage. Saa kom Købstadsordinansen af 14. Juli, og, som Jørgen Sadolin udtrykker sig: „Derfore opstod og den Herre Christus herlig og vældelig nok paa den tredie D ag“ . Nu taltePrædikanterne 4 Gange daglig om Hverdagen og 12 Gange hver Søndag. Biskop Joachim Rønnov forsøgte i denne T id et Mæglingsforslag, hvorved 101) K .D . I N r. 255. 102) P a lu d an M üller. D e første K o n g er a f d en oldenb. Slæ gt p. 544 ffg. 103) D anm . R. H ist. I I I p. 313 ffg.