KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I

271

den M atr. Nr. 29/1689 Fr. Kv. i Vimmelskaftet.75) H an fulgte Tidens Skik, da han 11. J an u a r 1517 skænkede sin Gaard paa Vestergade, Matr. Nr. 13/1689 Nr. Kv. til en Sjælemesse i St. Peders Kirke for sin og Slægtens Salighed,76) men han var siden Lutheraner og Tilhænger af Frederik I og Christian I II. Peder Jørgenssøns Funktionstid som Borgmester var denne Gang kun ko rt; allerede 23. Juli 1529 nævnes han igen som R aadm and .77) Kong Frederik havde i sin Haandfæstning lovet aldrig at tilstede nogen Kæ tter, Luthers Disciple eller andre at prædike eller lære lønlig eller aabenbare mod den himmelske Gud, den hellige Kirkes Tro, eller mod den helligste Fader Paven eller den romerske Kirke, og 28. Jun i 1524 havde Rigsraadet skriftligt lovet at bekæmpe det lutherske Kæ tteri. Blandt de Sager, som Kongen og Rigs­ raadet i 1524 beskæftigede sig med var ogsaa Bekræftelsen 12. September af en Overenskomst, som var indgaaet mellem Vor Frue Kirkes Kapitel og Borgmestre Raad og menige A lm ue angaaende Vilkaarene for Udlejningen af K irkens tal­ rige Gaarde. Borgerne lovede, at de herefter skulde staa den hellige Kirke og Kirkens Personer i Villie, Venskab og godt Naboskab og af yderste Magt afværge og modstaa Luthers Kæ tteri og Vildfarelse, hvorfor Kapitlet med Biskop Lage Urnes Samtykke undte og lejede til den paagældende Borger, hans Hustru og begge ægte Børn og Arvinger den Vor Frue Kirkes Gaard, hvori han boede, med alt Gaardens Tilliggende paa Livstid, den ene efter den anden, paa det Vilkaar, at de skulde bygge og forbedre Gaarden, særlig med et to Loft højt Stenhus ud til Algaden, eller hvo dette ikke formaaede, med et „mærkeligt“ Hus, muret mellem Stolper, og med anden god Købstadsbygning inde i G aar­ den, sam t med Stentag, og holde Gaarden godt vedlige og give deraf til Vor Frue Kirke i aarlig Leje og Landgilde i danske Penninge saa meget, som 4 Kanniker, 4 Vikarer, 4 R aadmænd og 4 agtede Borgere m aatte fastsætte. Lejen skulde udredes med Halvdelen til Paaske og Halvdelen til St. Mikkelsdag, og Skat og Tynge, kongelig eller Stadens, maatte ikke fradrages i Lejen. Men hvis Gaardens Indehaver paa G rund af Armod, Fattigdom eller Sygdom vilde sælge, pantsæ tte og afhænde Gaarden til en anden besidden Borger i København, som udredede Skat og Skyld til Kongen, kunde det ske med Kapitlets Viden og Samtykke og mod at betale 3 Mk. i Brevpenge. Hvis Indehaveren derimod ikke vedligeholdt Gaarden eller betalte Lejen, da skulde han udvises, og en anden Borger indsættes efter 16 Dannemænds bedste Skøn. Den, som ikke vil nøjes med det Brev, han nu har af Kirken, skal tage et nyt Brev, dersom han vil bygge, som forskrevet staar. Den, som har Brev, 75) K .D . IV N r. 345. 352. 76) Jordskyldsprot. N r. 141. U . A. 77) K .D . I N r. 232.