KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I 269 holdt sig i Odense, at som Belønning for den Troskab og villige Tjeneste, som Byen havde vist ham og Riget, og fordi ikke al Tynge skulde hænge ind paa de to Borgmestre, som derfor havde forsømt deres Næring og Bjergning, skulde Byen frem tidig have 4 Borgmestre og 12 Raadmænd, og at Borgmestrene skulde væl­ ges af Borgerne og derefter aflægge Ed til Kongen.57) Forordningen var næ r­ mest et Overbud i Forhold til Christiem IF s Bystyre, og dette var dermed paa lovlig Vis sat ud af K raft. E t andet Udslag af Kongens demokratiske Politik var den Købstadordinans af 4. December 1526, som ophævede alle Gilder og Lav og gav Næringen fri, samtidig med at der blev sat faste Priser paa alle V arer.58) Det synes dog usik­ kert, om Ophævelsen af Eavene virkelig blev gennem ført; ialtfald opstod de snart paany. 11. Jun i 1527 søgte m an ved en Omlægning af Skatterne i København at mildne deres direkte Tryk, idet Byen gik ind paa i 4 Aar at opkræve en forhøjet Accise af Danzig 01, brygget i København, af indført tysk 01 og af Vin. Kon­ gen skulde have de to Trediedele og Byen en Trediedel af Accisen, og Sisemeste­ ren, som opkrævede den, skulde have 30 Penninge. Men desuden skulde Kon­ gen og Byen oppebære den hidtidige Accise af 01 og Vin, naar Indførslen skete ved fremmede og ikke ved danske Købmænd. Til Gengæld skulde Borgerne være fritaget for Byskat og al anden kongelig Tynge. N aar de 4 Aar var gaaet, skulde Borgerskabet selv bestemme, om det foretrak den nye Ordning for den gamle.59) Da København overgav sig til Frederik I var Jens Pederssøn Brolægger 60) og Niels S te m p l) Borgmestre og de fortsatte deres Virksomhed uforandret, ogsaa efter 28. November 1526, da Borgmestrenes Tal forhøjedes til fire. Som nye Borgmestre blev R aadm and Peder K em pe og Byfoged Anders Halager udnævnt før 28. Jan u a r 1527.62) Jens Pederssøn Brolægger var en anset Borger, Søn af Peder Jenssøn Bro­ lægger, efter hvem Brolæggerstræde fik Navn. Jens Brolægger ejede vistnok sin Fædregaard i Brolæggerstræde Matr. Nr. 123— 124/1689 Sn. Kv., men han havde ogsaa mange andre Gaarde og Grunde i B y en ; han boede paa Østergade i M atr. Nr. 43/1689 Kbm. Kv. H an havde været R aadm and siden 1516 og havde h aft Borgmesterværdigheden en kort T id i 1519.63) Jens Brolæggers religiøse Stilling kendes ikke saa nøje, den har næppe været særlig udpræget. 57) K .D . I N r. 244. 5S) D anm . Riges H ist. I I I a p. 292.

59) K .D . IV N r. 400. ««>) K .D . IN r. 234. G1) K .D . IN r. 232. K .D . IV N r. 226. o2) K .D . IN r. 245. G3) K .D . IN r. 192 p. 271.