KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I 261 Det nye Venskabsforhold mellem den danske Konge og Hansestæderne fik ikke alene sit Udslag ved deres Sendebuds Placering ved Kroningsfesten, men Kongen formanede ogsaa Borgerne til at vise sig imødekommende overfor dem, som havde støttet R iget i den lange Fejde. „Thi al den Stund Kongen, Rigerne, Hertugdømmerne og Hansestæderne holder sammen, er de mægtige, men skilles de bliver de svage“ . Dermed var Grundtonen givet for Kongens Forhandlinger med Stæderne. De lybske Sendebude boede i det lybske Herberge paa Amager Torv (M atr. Nr. 8/1689 Fr. K v .), og Møderne blev sædvanlig afholdt i Refektoriet i Hellig- aands Kloster, n aar de ikke skete i Kongens Nærværelse. I saa Tilfælde benyt­ tede m an en Mødesal paa Raadhuset, hvor vistnok ogsaa Rigsdagens Møder jævnlig fand t Sted. Forhandlingerne førte tilsidst til et Resultat, idet Kongen i Forbindelse med R igsraadet 11. September 1524 udstedte et Frihedsbrev til Lübeck og de 6 ven­ diske S tæder som T ak for den Hjælp, de havde ydet ham og Riget, en H jæ lp som han aldrig vilde glemme. Stæderne fik Bekræftelse paa alle de Friheder og Rettigheder, som de besad tilsammen eller hver for sig, og alle kongelige Breve, der havde været givne eller fremtidig vilde blive givne til Indskrænkning af Rettighederne, skulde være magtesløse. Blandt andet bestemtes, at Hansestæ­ derne skulde beholde deres R et til at holde Kompagni i København. I de Byer, hvor de havde Liggere, m aatte disse drive Køb og Salg hele Aaret, ogsaa i stykkevis Handel, ligesom de maatte sælge Salt tøndevis, og denne Handel til­ kom ikke alene Købmænd, men ogsaa de Købsvende, som holdt eget Hus, Dug og Disk. For R et til Landhandel skulde Købmændene kun betale 1 Gylden om Aaret. Stæderne m aatte have fri Sejlads frem og tilbage, fra Øst til Vest, og fra Nord til Syd paa alle Rigens Strømme mod at betale sædvanlig Told, og de m aatte losse og lade i enhver Havn. Dersom Hansestæderne ønskede at udvide disse Friheder til andre Byer, skulde de kun give Meddelelse derom inden 2 A ar.24) Det var derimod forbundet med større Vanskeligheder at komme til Rette med de hollandske Stæder. Det danske Rigsraad saa ganske klart Betydningen af, at disse Stæder nu straks efter Krigen genoptog deres Handel og dannede en Modvægt mod Hansestæderne i Østersøen, og R aadet havde derfor allerede 25. Jan u a r 1524 tilskrevet dem derom i Kongens Navn, skønt de først senere m aatte indhente hans Samtykke. Raadet mente ogsaa, at m an ved en Imøde­ kommenhed kunde drage de hollandske Stæder bort fra Christiern I I ’s Parti, og bad derfor Kongen om at skaffe dem frit Lejde fra Østersøstædernes Side. For at disse Forhold kunde ordnes, indfandt der sig Fuldmægtige fra de 24) H .R . I I I R . V I I I N r . 8 3 0 .