KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

L a n d e t s N a t u r 15 - dagede Rosenkjær i det friske Brud i Tørvene en Rede saa stor som et mindre Hvidkaalshoved. Den laa m idt i Tørvelaget, som var om trent 0,8 m tykt og hvis Overkant laa i Kote 5,6. Reden saa ud som om den nylig var lavet af frisk Hø, og udenom laa et grovt Græsstraa, hvor m an tydelig saa det brede Blad med Bladskeden siddende om Straaet ved Knæet. Da Rosenkjær rørte ved Reden, fald t den hen i Støv. Der førte en næsten 1 m lang Gang ind til Reden. Gangen var saa stor, at m an til Nød kunde føre Haanden ind igennem den. Da Reden blev bygget, m aa Mosen have været tør. Dens Indgang var ikke dækket af Tørv. I Mosen B ha r K . Rørdam opm aalt et P ro fil: Først Grus med mange Flinte­ sten, derover 63 cm Tørv med Træ levninger og Tagrør, derover 46 cm marint Sand med Skaller. Koter og Beliggenhed for Profilet savnes, og Tykkelsen af Tørvelaget er angivet paafaldende lavt i Sammenligning med Rosenkjærs Maal. I en Prøve, som er taget 6,30 m under Daglig Vande ha r K n ud Jessen paavist Frugter af Birk og Pollen af Fyr og har i andre Prøver fra den underste Del af Tørvene fundet Planterester fra Fyrretidens Vegetation. Nordenfor Bakken udfor Midtmolen laa en 70— 80 m bred Sænkning fyldt med Tørv, hvis Overflade laa i Kote - i- 4,0 faldende mod Øst, og derover et 0,60 m tykt Lag nyere Strandgrus. Denne Mose var af samme Karakter som B. Øst for M idtmolen langs -f- 12 Fods (-=- 3,75 m) Kurven laa der et Lag Strandgrus over Tørven. Rosenkjær opfattede det som en tydelig ældre Kyst­ linie.12) Derefter fulgte en mindst 100 m bred Strækning, som var opgravet med Muddermaskine, saaledes a t Sammenhængen mellem de sydlige Tørvemoser og den, som fandtes langs Nordsiden af Frihavnens Mellembassin, var bleven afbrudt. Den nordlige Mose C samler sig om det gamle Smeltevandsløb, som ha r gen­ nemstrømmet de tre Søers Lavning, og den bestaar dels af Tørvelagene i det gamle Flodleje, dels af et sydligere Moselag indenfor Frihavnens Østmole. Ligesom ved den lille Bæk i det sydlige Omraade, maa Tørven være dannet efter at Vandløbet i det væsentlige var udtørret. Det gamle Smeltevandsløbs Leje var mod Vest ved Mellembassinets Bol­ værk om trent 60 m bredt og udvidede sig betydeligt østefter. Paa Bunden af Lejet laa over Leret et Lag Grus og Sand, som paa en længere Strækning steg til 1,4 m Tykkelse og som indeholdt Plantedele og en Mængde smaa Snegle­ huse, vist nok af Ferskvandssnegle, som ogsaa er paavist af Rosenkjær under

12) Rosenkjær: Fra det underjord. Kbh. p. 1.