KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I
214 K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s de andre Huse nedbrydes baade østen og vesten for disse, for saavidt de staar til Forfang.34) Øjensynlig h a r saavel Esrum Klosters G aard som Nabohusene været bygget for langt ud p a a Gadejorden. Den Jævnhed, som prægede Kongen i Forhold til Befolkningen, var ikke altid en mild og from laden Venlighed, men jævnsides med den gik en stærk Mistænk somhed, og n aar Kongen følte sig ilde behandlet, et opbrusende Sind, der kunde naa Sindssygens Heftighed og efterfølges af dyb Melankoli. Tidligst sporer m an en saadan Sindstilstand, da en af Kongens Yndlinge, Roskilde Kanniken Anders Nielssøn, som var en betroet Skriver i Kancelliet, blev grebet i U nder slæb, medens Kongen var bortrejst. Anders Skriver var en meget overdaadig og hoffærdig M and, som lagde sig ud saavel med Adel som med Klerk. Hans Underslæb synes at have bestaaet i misligt Forbrug af indgaaede Skatter og Afgifter i Forbindelse med falske Breve og Kvitteringer, udstedt og forseglede uden Kongens Vidende. H an aflagde Tilstaaelse paa Pinebænken, hvorefter han blev hængt i Københavns Galge, højt over andre Tyve, i Sommeren 1494.35) D a Kongen led meget af Vildelse og Melankoli efter Henrettelsen og i Juli 1494 foretog en Baderejse til Valfartsbyen Wilsnack i Brandenburg, var det et almindeligt Rygte, at han havde Samvittighedsnag over den haarde Dom. I Juli 1497 sendte Kongen en anselig Hæ r mod Stockholm for at sætte sig i Besiddelse af den saa ofte lovede svenske Trone. B landt disse T ropper var ogsaa et københavnsk Udbud, som under R aadm and Anders Nielssøn Skrivers Anførsel deltog i en svær Kamp mod Dalkarlene nord for Stockholm. Kampens Ud fald var længe uvist, men da Kongen landede, efter at Slaget havde raset i nogen Tid, og beredte sig paa at gribe ind med sin Del af Hæ ren, kunde R a a d m and Anders Nielssøn melde om den fuldstændige Sejr.36) 10. Oktober holdt Kongen sit Indtog i Byen. 25. November modtog han Hylding og Troskabsed af det svenske R igsraad og næste Dag blev han kronet i St. Nicolaj Kirke, Stor kirken i Stockholm. 5. December udstedte R igsraadet et Brev, hvori de tog Kong Hans’ ældste Søn Christiern til Konge efter Faderens Død. Den personlige Hylding af Christiern skete i Stockholm 29. M aj 1499. I Begyndelsen af Juli 1499 rejste Kong Hans og Dronning Christine tilbage til Danmark. Næste Aar i Februar foretog Kongen sammen med sin Broder, Hertug Frederik, det ulykkelige Tog for at undertvinge Ditmarsken, og de led det for smædelige Nederlag ved Hemmingstedt 17. Februar. Denne Krigs uheldige Udfald bragte Agtelsen for Kongens Styre til at svinde over alt i Landene.
34) K.D . II Nr. 153 jfr. Nr. 33. 12 1. 122. 148. 149. 15 1. 35) Wm. Christensen. Dansk Statsforfatning i det 15. Aarhundrede p. 79. 36) Huitfeld. Danm. R. Kr. p. 10 17 . Allen. De nord. R. Hist. p. 152.
Made with FlippingBook