KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I
166
K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y København med Rette efter Landslov efter Kong Valdemars Død eller, om han tog den med Vælde. Og den Dom skulde staa fast, indtil København blev fra døm t Besidderen efter Landslov.3) De 12 sjællandske Oldinges Kendelse er ikke bevaret, men den omtales i et Tingsvidne af Sjællands Landsting af 22. Ja n u a r 1494,4) og det fremgaar af Kongens Tilstaaelse til Roskilde Biskop af 19. Februar 1417, at Kendelsen er afsagt. I Tilstaaelsen af 19. Februar anerkender Kongen, at han h ar modtaget
Fig. 43. Københavns Segl af 14 17 og 14 2 1. Københavns Hus og By med Tilliggende af Roskilde Biskop, men at den endelige Afgørelse, om det er tildøm t med Rette efter Landslov skal træffes af et nyt af R igsraadet udpeget Tolvmandsnævn inden førstkommende Kyndel misse.0) Denne Dom blev dog ikke afsagt, men 1. Februar 1419 blev der optaget et Tingsvidne paa Sjællands Landsting om, at Kongen havde tilbudt en A f gørelse af Sagen efter Landslov, medens Biskop Jens vilde have den indanket for en kirkelig Domstol.6) Endvidere vidnede Ærkebiskop Peder Lykke 26. Fe b ruar om, at Kongen efter Mødet paa Sjællands Landsting ved et nyt Møde i G raabrødre Kloster i København havde gentaget sit T ilbud til Biskoppen om nu og i Frem tiden at staa til Rette i Sagen overfor Ærkebiskoppen og Rigens R a ad .7)
3) K.D . I Nr. 105. 4) K.D . I Nr. 182. 5) K.D . I Nr. 106. G) K.D . I Nr. 108 (Datoen fejlagtig). 7) K.D . I Nr. 109.
Made with FlippingBook