KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n

70

Naar nogle Købstæder, deriblandt en af de ældste som Viborg, har drevet Agerbrug, maa der ligesom i Næstved have ligget en Landsby i umiddelbar Nærhed af den Markedsplads, paa hvilken Købstaden opstod, og dens Gaarde er med deres Tilliggende saa siden bleven indlemmet i Købstadens Omraade. Kongen alene kunde give den Kongsfred, som var en Betingelse for Bor­ gernes Sikkerhed og Købstadens Trivsel, og den opstod derfor ligesom Mar­ kederne altid paa Kongens Jo rd , med mindre Kongen havde tilstaaet andre, navnlig den høje Gejstlighed eller Klostre, Retten til at anlægge Byen. I Købstæderne ligesom paa Markederne var Fogeden paa Kongsgaarden eller paa Borgen Kongens Ombudsmand overfor Borgerne. Han mødte som Kongemagtens Stedfortræder paa Tinget, holdt Fangerne i Forvaring, lod sam­ men med Byens Øvrighed Tingets Domme fuldbyrde, oppebar Skatter, Bøder og andet Sagefald til Kongen og deltog sammen med Borgerskabet i Byens For­ valtning. Hvad enten Borgerne kom i sluttet Skare som et tilvandrende Købmandslav, eller Lavet dannedes af Købmænd, som kom enkeltvis paa Opfordring af den Konge, der vilde grundlægge Købstaden, maatte de stille sig under det konge­ lige Værn, og i den ældste Tid betragtedes de derefter slet og ret som Kongens Fæstere, coloni, underlagt Fogeden. Saaledes var Forholdene i den ældste slesvigske Stadsret § 69 , 70 saavel som i Skaane, og i Privilegierne af 1140 for Næstved jævnstilles Byens „Homines“ med Munkenes Fæstere paa Landet.15) Senere fik de en friere Stilling. Borgerskabet omfattede Købmændene og alle bofaste Mænd, to Grupper, som i den ældste Tid nærmest dækkede hinanden. Det samlede Borgerskab dan­ nede Købmandsgildet, hvis Medlemmer sammenknyttedes af Borgereden, der ikke alene angik deres egne indbyrdes Forhold, men ogsaa rummede Troskabs­ eden til Kongen eller til Byens Herre. Gildet nævnes som Heszlag, conjuratio populi, commune civium eller communitas. Borgerskabsgildet kunde træde sam­ men paa Tinge og f. Eks. i Tilfælde af Ændringer i Byens Forhold eller Styre træffe Afgørelsen sammen med Fogeden.16) De svorne Gildebrødre, fratres conjurati, havde i ældre Tider visse Forret­ tigheder i Bevisførelsen paa Tinge. Købmandslavet bevarede vel ikke disse Ret­ tigheder ubeskaarne ned igennem Tiderne, men det var dog stedse Byens for­ nemste L a v .17) is) K o ld eru p R osenvinge. GI. d. L ove V p. 322. K ra ru p og N orvin. A cta processus litium p. 14, 30. K . Secher. D e to æ ldste bevared e i N o rd en u d sted te Breve. A fnO 1882 p. 219 ffg. 1B) Saxo (ed. M u ller) p. 735. R osenvinge. GI. d. L ove V p. 172, 173, 206, 311, 315, 422, 426. 17) K o ld eru p R osenvinge. GI. d. L ove V p. 311 ffg. Slesvigs S tad sret § 32, jfr. K .D . I N r. 16. K .D . I N r. 22 R and ers, V iborgs og Lem vigs æ ldste Bysegl. N yrop. D anm ark s G ilde- og L avsskraaer I I p. X . X I.