KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n s e g n e n s B e b y g g e l s e

50

Men det er ikke i Jordfundene, at vi her skal søge Minderne om Jern­ alderens og Vikingetidens Befolkning. Sent i Broncealderen eller snarere tidligt i Jernalderen synes Befolkningens forskellige Smaastammer at have samlet sig hver indenfor sit Landomraade. Man kan formode, at Anledningen hertil kan have været sakral, en Samling

omkring Helligstedet, Viet, men af stor Betydning har det ogsaa været, at H julplo­ ven afløste Hakken og den ældste primitive Plov, Arden, som det almindelige Redskab til Markens Bearbejdelse. De gamle, nærmest kvadratiske Smaaagre blev afløst af Plov­ jordens lange Strimler og En­ keltmandslandbruget af Fæl­ lesdriften. Derved opstod de Bebyggelsescentre, hvoraf de senere Landsbyer har deres Udspring. Det er Landsbyer, hvis Navne ender paa -inge (sæd­ vanlig Stammenavne) -um (heim, Hjem), eller -bjerg (Helligbjerget), som synes at tilhøre det ældste Lag. Det er en Regel, at disse ældste Landsbyers Jordtilliggende er

Fig. 13 . P aalstav af B ronce fra B jørnsdal.

Fig. 14 . F u n d fra æ ldre B ronceald er fra B ispebjerg.

afgrænset ved Naturgrænser, ved Vand, Skov eller Ødemark. Københavns Om­ egn, Støvnæs Herred (1231 Støfnæs hæreth, Stufnis hereth) omfattede den sjæl­ landske Hoveddel, som var afgrænset ved Stranden, Harrestrup Aa, Kags Mose, Utterslev Mose og deres Afløb gennem Emdrup Bækken og Rosbækken til Sun­ det, samt Amager, der bebyggelsesmæssigt er et selvstændigt Omraade. Den sjællandske Hoveddels ældgamle Landsbyer er Solbjerg (1193 Sol- biarga, 1377 Solbyerghe) og Husum (1370 Husum). Den i 1621 nedlagte Landsby Solbjerg laa ved Fasangaarden i Frederiks­ berg Have. Den havde selve det hellige Solbjerg paa sin Jord og bar selv Navn efter Bjerget. Den er ubestridt den ældste af Landsbyerne. Dens Jord omfattede oprindelig hele Herredet og fik senere Gjeveaaen som Nord- og Østgrænse.