KøbenhavnsHavnsUdvikling

i6o

KØ B E N HAV N S HAVN

I Løbet a f kort Tid voksede der i Fiskerihavnen en lille B y op a f Fiskeboder og Hytter, som for en Del benyttedes til Beboelse, opførte ulovligt uden Bekymring om Bygnings­ lov og Autoriteter paa dette Sted, som a f Fiskerne betrag­ tedes som værende udenfor Lands Lov og Ret, og det blev først i 1907, at der opnaaedes Godkendelse fra Bygnings­ autoriteternes Side. N avnlig i de første A ar var Fiskerihavnen et Tilhold for Vesterbros Bøller og løse Eksistenser, saa den ikke med Urette kaldtes »Djævleøen«, et Navn, som den Gang var paa alles Læber ved den sensationelle Dreyfus Affære, og som løvrigt er bevaret indtil vore Tider, uagtet Forholdene ganske er ændrede, efter at Fiskerihavnsmolen blev inddraget under Enghave Brygges nye Kvarter. Havnevæsenet havde dengang nok en ældre Vagtmand paa Havnepladsen, men dennes uan­ fægtede Tilværelse fandt Sted i K ra ft a f Bøllernes Naade og Barmhjertighed. E t effektivt Polititilsyn har altid været savnet paa Havnevæsenets Udenværker. Med Aarene benyttedes Tømmergraven til Oplægning af Tømmer i ringere og ringere Grad, idet Tømmer a f større D miensioner efterhaanden er blevet fortrængt a f Je r n og Jernbeton og i øvrigt med kort Varse l nu gennem de faste Dampskibsforbindelser kan fremskaffes fra Østersøhavnene, saaledes at en Tømmergrav for Tømmerhandlerne ikke læn­ gere tiltrænges. D a Belysningsvæsenet ved Anlæget a f K ød ­ byen kom til at savne Plads i Sydhavnen for Rørlager, frem­ kom der Ønske fra Magistraten om at tilfylde Tømmergraven, hvilket efter forskellige Forhandlinger resulterede i en O ver­ enskomst a f 3 . Ju l i 1930 mellem Kommunen og Havnevæsenet, hvorefter Kommunen har erholdt til E je et Areal paa n . 38 o m2 til Rørlager og bekostet Udgifterne ved Opfyldningen af dette Areal og et 20 m bredt Bælte derudfor, tilhørende O P F Y L D N IN G A F F I S K E R I H A V N E N S T Ø M M E R G R A V