KøbenhavnsHavnsUdvikling
119
I ND E R H AVN E N
gik til Statsbanerne, er imidlertid i kun ringe Orad blevet be nyttet for Skibstra fikken. Den største Bruger var »De for enede Papirfabrik ker«, som endog hav de anlagt Sidespor ind til Selskabets Pakhus i Havnegade. D a Bolværkerne i
den nyere Tid væsentlig kun benyttedes for Passagertrafikken, og da der fra Dampskibsselskabet »Øresund« fremkom An dragende om at faa Sporene fjernet, hvilket støttedes ogsaa a f Havnevæsenet, og da der tillige forestod en kostbar Om bygning a f Jernbanebroen dertil —Børsbroen —bemyndigedes Ministeren for offentlige Arbejder paa Tillægsbevillingsloven 1931 —32 til at nedlægge Sporene, hvilket fandt Sted 1. Februar 1934, da Nedrivningen af Børsbroen paabegyndtes. I Havnegades nordre Del ejer Havnevæsenet to meget gamle Bølgeblikskure, hvoraf det sydligste foruden til Pak rum benyttes a f Toldvæsenet og Statspolitiet ved Kontrollen a f Trafikken med Sundbaadene fra Sverige. Det er at haabe, naar Kommunen efter Sporenes Fjernelse har omlagt og mo derniseret Kajgaden, at en Byen mere værdig Toldbygning maa blive opført til at modtage de svenske Gæster; en saa- dan har for flere Aar siden været projekteret, men Staten vægre de sig den Gang ved at udrede den dermed forbundne Udgift. K A N A L E R N E O M S L O T S H O L M E N Slotsholms Kanal, strækkende sig fra Børsbroen til Storm broen, var paa Absalons Tid et naturligt Løb, som mundede ud i Kalvebodstrand omtrent paa det Sted, hvor Kanalen nu drejer hen mod Stormbroen, og var den Gang det egent lige Havneomraade med de to Overgange til Slotsholmen ved
Made with FlippingBook