KøbenhavnsHavnsUdvikling

KØ B E NHAVN S HAVN

1 1 2

to Pakhuse moderne Kornsugere, hver med en Kapacitet af 5 o Tons pr. Time. Bolværkerne ved Larsens Plads hører til Havnens mest trafikerede Bolværker. K O R N T Ø R R IN G S M A G A S IN E T Mellem Larsens Plads og Set. Annæ Plads ligger det af »Østersøisk Kompagni« i 1780 opførte store Pakhus, »Korn­ tørringsmagasinet«, der i sin Tid a f Staten blev købt og indrettet til Tørring og Opbevaring a f Korn. I 1904—1906 udrykkedes Bolværket og kajsattes paa 7,5 m Vanddybde a f den daværende E jer a f Pakhuset A/s »Korntørrings- og O p ­ lagsmagasinet«. Bolværket sattes i Flugt med Bolværket paa Larsens Plads, men er stadig i privat Eje, og efter at Selskabets Aktier i 1924 var købt a f »Det forenede Dampskibs-Selskab«, anlag­ des paa den udvidede Kajgade et privat dobbelt Jernbane­ spor i Forbindelse med Sporet paa Larsens Plads. K V Æ S T H U S B R O E N O G T I L S T Ø D E N D E K A J E R Kvæsthusbroen og tilstødende Bolværker udfor Set. Annæ Plads og Kvæsthusgade benyttes udelukkende a f »Det for­ enede Dampskibs-Selskab« til Anlægsplads for Selskabets Skibe, der gaar i regelmæssig Rutefart til Provinshavnene, og som saaledes i Henhold til Takstregulativet for faste Anlæg erholder en vis Nedsættelse i Tonnageafgiften. I Anledning a f den stigende Dampskibstrafik i 1840erne anlagde man en paa Pæle bygget, bred Dampskibsbro ved Kvæsthusgade. I 1877 fik Kvæsthusbroen sin nuværende Skikkelse, den om­ gaves med Bolværksindfatninger og jordfyldtes, saaledes at den nu egentlig nærmere maa betegnes som en Mole eller Pier. 1 1905 udvidedes Broens Bredde til 28m ved en Udrykning a f det vestlige Bolværk, og Bolværkerne her og paa Nordsiden kajsattes paa større Vanddybde, nemlig fra 5 m til 6,2 m, medens Bolværkerne i Bunden a f Kvæsthusgraven udfor Set. Annæ Plads og langs Kvæsthusbroens Østside omsattes