KøbenhavnsHavnsUdvikling
SKUD EHAVNEN
89
SKUDEHAVNEN
V ed Anlæget a f 10 m Bassinet, hvorved der lagdes Be slag paa det dækkede Farvand »Sundkrogen«, maatte man som første Arbejde udføre et nyt Dækværk paa Nord siden til Beskyttelse mod den aabne Sø, og man valgte at udføre dette som en ny Dækmole, rykket 400 m udenfor 10 m Bassinets Landomraade, hvorved der skabtes en ny Sund krog, »Skudehavnen« kaldet, med oprindelige Vanddybder paa ca. 4 m. D er blev her tilvejebragt nyt dækket Farvand til Opankring for Smaaskibe og givet Plads til alle de mange smaa Virksomheder og Anlæg, som blev hjemløse ved Sund- krogens Opfyldning: Baadebyggerier, Baadebroer, Fiskebo der, Sportsanlæg, Badeanstalter m. m., det er saadanne Anlæg, der er knyttet til Vandet, og som altid lindes paa en stor Havns ydre Arealer, og som det ikke er let at slippe a f med. Ved Anlæget a f Skudehavnens nordre Mole skabtes der ogsaa for flere A ar gunstig Tippeplads 1 dækket Farvand for Havne væsenets Selvlosserpramme med god Fyld, som ellers er hen vist til den fjernere Tippeplads i Sundet. Ved Udførelsen i Sommeren 1919 a f Skudehavnens nordre Indfatningsvæg, et Bolværk som maatte rammes i den gode Aarstid, før det store Arbejde for 10 m Bassinet kunde paabegyndes, viste det sig allerede vanskeligt for Tømrer mesteren at faa Tømrere, som der hele Landet over var E fter spørgsel efter, og hvis Lønkrav efterhaanden steg til ukendte Højder. Kun efter at der var sikret Tømrersvendene i deres Akkordsatser en Timefortjeneste af Kr. 8,00, lykkedes det endelig Tømrermesteren at faa Arbejdet i Gang. Det var en Optakt til de mange senere Prisforhøjelser paa andre Om- raader, der førte til Standsningen a f 10 m Bassin-Arbejdet. Skudehavnen blev snart i mange Henseender nyttig for Havnevæsenet. Allerede i 1921 blev det nordvestlige Hjørne indtaget til Benzinanlæg med den sig dertil knyttede Benzin havn, som foran er nærmere omtalt. Efterhaanden voksede den nordre Mole i Bredde ved sta-
Made with FlippingBook