KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

24 Sommeren, men det maatte gøres med Forsigtighed, for ikke sjældent var det langt værre udenfor, saa det formodentlig var en Behagelighed at komme ind. Gulvet var hvidskuret og maatte ikke bestrøs med Sand, først i 1875 begyndte man at fernisere dem. Væggene var hvidtede, og det blev i alt Fald snart Skik, at de hvidtedes en Gang om Aaret. Lofterne var vistnok i Begyndelsen Bjælkelofter, senere blev der gibset mellem Bjælkerne, som det endnu er paa Kvinde­ afdelingen, og vistnok ved Ombygningen i Firserne blev der lavet almindelige Gibslofter. Endvidere fand­ tes i Stuerne a f fast Inventar en Kakkelovn i flere Etager til Brænde. Disse Kakkelovne nedtoges under Hvidtningen a f Stuerne. I Slutningen a f Halvtredserne begyndte man at bruge Stenkul paa Sygestuerne, og i Halvfjerserne begyndte man at anbringe Ventila­ tionsovne, men dette voldte en uventet Gene, idet man ikke kunde naa at stille The til Varme paa dem, og man maatte derfor indstille om smaa Trappestiger paa 4 Trin for at kunne naa derop. A f løst Inventar var der Sengene, som var a f Træ, først i 1883 begyndte man med Jærnsenge, for de Jærnsenge, som Garden medbragte 1818 . var snart ubrugelige og maatte ombyttes med Træsenge. I Sengene var en Halmmadras og en Krølhaarsmadras, men Sygehuset synes at have taget imod Ting, som burde have været afvist, og søgte at hjælpe paa Fejlene ved daarlige Midler. Saaledes hændte det, at man i 1844 fik leveret 44 nye Krølhaars-Madrasser fra De­ potforvalteren. Det viste sig, at de var 8 —9 indtil