KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

240 foreslog, a t D ispensator skulde have et H ono rar af 150 Rdl. aarlig, »men D irektionen foreslaar tillige, a t det maa paalægges D ispensator, a t han til enhver Tid m a a tte have sikret sig en anden F arm aceu t, hvis Valg D irektionen m a a tte approbere, der i Tilfælde af Syg­ dom eller and et lovligt Forfald af D ispensator va r be­ re d t til a t udføre hans Forretninger. Det har til en­ kelte T ider væ ret forbundet med Vanskeligheder for D irektionen under saadanne E ven tu a liteter a t faa D ispensationen besørget, og med det Antal farm aceuti­ ske K and idater, der altid findes i Hoved staden , mere eller m indre disponible, anser D irektionen det ikke vanskeligt for D ispensator altid a t kunne sikre sig en paalidelig S ted fo rtræder, naar Omstændighederne gjorde det nødvendigt. Den nuvæ rende D ispensator har og- saa, om endskønt han i Begyndelsen gjorde Vanskelig­ heder i dette P u n k t, paa D irektionens bestem te For­ langende endelig erklæ ret sig villig til a t gaa ind herpaa, foreløbig for et Aar.« Den Vio 1863 tra a d te denne Ordning med Hensyn til Veterinærmedicinen i K ra ft, og skønt den i Realiteten er forladt, synes den aldrig a t være formelt ophævet. Det var ikke saa underligt, a t O rtm ann nødig var gaaet ind paa selv a t skulle sørge for V ikar under Syg­ domsforfald, og det varede da heller ikke længere end til den 4/io 1863, inden han søgte om en Forandring heri, men D irektionen vilde i den Anledning ikke und ­ lade a t tilkendegive ham , »at vi ikke finder Anledning eller Grund til a t søge udvirket nogen Forand ring i In ten dan tu ren s ovennævnte Bestemmelse, ligesom vi ikke skulle undlade a t gøre Dem opmærksom paa, a t