KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

233 Hilsen fra Politidirektøren, at et Ekstratog med syge og. saarede vilde ankomme omtrent Kl. 9 (noget, der var mig velbekendt), og om jeg vilde sende Ambulancer derud Kl. 8 i/2. Drs. Hvbh. maa indrømme, at jeg maa finde det meget besynderligt at blive ved en Politibetjent anmodet om at passe mine Embedspligter, og i en, som jeg tror, berettiget Harme derover udbrød jeg: »Vil De sige Politidirektøren, om Politiet blot vil passe sit, at holde Publikum tilside, jeg skal nok passe mit.« Jeg erindrer ikke at have brugt de Udtryk, »at Politi­ direktøren skulde passe sig selv«, idet jeg beredvillig erken­ der, at saadanne Udtryk havde været slet valgte, og jeg ikke nogensinde har haft til Hensigt at tilføje Drs. Hvbh. nogen personlig Fornærmelse. I den Overbevisning, at Drs. Hvbh. vil være enig med mig i Ønskeligheden af, at vi samvirke paa bedst mulige Maade, og at De vil vide at drage Omsorg for, at deres Undergivne for Fremtiden viser en bedre Konduite end Hr. Inspektør C. hidtil har lagt for Dagen, tegner jeg mig som Deres ærbødigste Schøller. K ap tain H artm ann overtog som Overintendant Po­ sten som Inspek tør paa Sygehuset og Chef for Sund­ hedstropperne 1/e 1874. Som Chef for Sundhedstrop­ perne straffede H artm ann ikke saa sjældent Syge­ passere, men i Februar 1875 spurgte Generalauditøren, med hvilken Hjemmel han havde dikteret en Syge­ passer 36 T imers Krum slutning. Forklaringen var ikke fyldestgørende, og H. fik a t vide, a t udover hvad der v a r hjem let ved Reglementet af 1818, var det Kom­ m andan ten , som havde Straffemyndigheden. Som om ta lt var Inspektøren den egentlige Direktør fra 1862— 1886, ganske vist sammen med en Overlæge, men i Realiteten v a r det Inspektøren, der var den regerende, bl. a. af den Grund, a t han boede paa Ho