KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918
223 for Overlægerne og lade dem have Ansvar for deres Inv en tar. Det vækker deres Interesse, det giver dem mere Selvstændighed, og det giver dem en Ansvars følelse, som højner deres Værd i deres egne Øjne. Dette er ikke Teori, det har staaet sin Prøve med Glans under S ikringsstyrkens Indkaldelse. Selv under disse overordentlig vanskelige Forhold, som in tet civilt Ho spital nogensinde har kendt, har Sygehusets egne P lejersker saa a t sige in tet m istet af deres Inventar, medens der er gaaet store Mængder ta b t for mange af de Ekstrap lejersker, som man har m aatte t antage, hvorvel der b land t dem har været udmærket dygtige og opofrende Personer. Sygehuset har kun haft An ledning til a t være glad over den store Reform, som indførtes 1898, og for de gamle Læger, der har oplevet den gamle T id, er Forskellen enorm, for selv om der mellem de gamle Stuekoner var dygtige Personer, som blev i Sygehusets T jeneste i mange Aar, kan der let fortælles H istorier, som Generallægen antyder, og som man nu næppe vilde tro mulige paa et Hospital. Saaledes som Udviklingen har fundet Sted, vil det være let forstaaeligt, a t Sygeplejerskerne nu selv øn sker ikke blot en klækkelig Lønningsforbedring, da Gagerne »ikke mere er afpassede efter Nutidens For dringer«, men ogsaa, a t de to Klasser Plejersker og Assistenter slaas sammen i en Klasse, saa at Stigningen i Lønning kun bliver afhængig af Tjenestetiden, og saaledes a t det ikke skal hænde, a t en Assistent, der i enhver Henseende er flink, og som udfører det samme Arbejde som en Plejerske, maaske skal komme til a t
Made with FlippingBook