KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

223 for Overlægerne og lade dem have Ansvar for deres Inv en tar. Det vækker deres Interesse, det giver dem mere Selvstændighed, og det giver dem en Ansvars­ følelse, som højner deres Værd i deres egne Øjne. Dette er ikke Teori, det har staaet sin Prøve med Glans under S ikringsstyrkens Indkaldelse. Selv under disse overordentlig vanskelige Forhold, som in tet civilt Ho­ spital nogensinde har kendt, har Sygehusets egne P lejersker saa a t sige in tet m istet af deres Inventar, medens der er gaaet store Mængder ta b t for mange af de Ekstrap lejersker, som man har m aatte t antage, hvorvel der b land t dem har været udmærket dygtige og opofrende Personer. Sygehuset har kun haft An­ ledning til a t være glad over den store Reform, som indførtes 1898, og for de gamle Læger, der har oplevet den gamle T id, er Forskellen enorm, for selv om der mellem de gamle Stuekoner var dygtige Personer, som blev i Sygehusets T jeneste i mange Aar, kan der let fortælles H istorier, som Generallægen antyder, og som man nu næppe vilde tro mulige paa et Hospital. Saaledes som Udviklingen har fundet Sted, vil det være let forstaaeligt, a t Sygeplejerskerne nu selv øn­ sker ikke blot en klækkelig Lønningsforbedring, da Gagerne »ikke mere er afpassede efter Nutidens For­ dringer«, men ogsaa, a t de to Klasser Plejersker og Assistenter slaas sammen i en Klasse, saa at Stigningen i Lønning kun bliver afhængig af Tjenestetiden, og saaledes a t det ikke skal hænde, a t en Assistent, der i enhver Henseende er flink, og som udfører det samme Arbejde som en Plejerske, maaske skal komme til a t