KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

g

190

dem tilstaaede Bespisning — der bestaar i en Portion Fuld­ kost efter Reglementet til Frokost og Middag sam t hver Aften 1 Lod Smør og hver 5 ’ Dag et Kommisbrød af 6 ]/2 Punds Vægt — ikke saa tilstrækkelig for et sund t Menneske, som har stræ ng t Arbejde, a t det jo kan være nødvendigt at anvende en Del a f Ugelønnen til a t supplere denne, hvilken Udgift Konerne sparer paa de Hospitaler, hvor der er tilsta aet dem ek stra Forplejning. — Ogsaa er det be­ kendt, at Opvartningskonerne ved andre Hospitaler har en væsentlig Indtæ gt i Douceurer af P a tien tern e, hvilket aldeles ikke finder Sted ved d ette Hospital, da de militære Mandskaber ikke har Evne til a t gøre slige Depenser, hvis- aarsag det ogsaa i Reglementet er forbudt Konerne at til­ vende sig nogen Skænk eller Gave for den T jeneste, de yder de syge. Fremdeles er deres Ansættelse ved Hospitalet meget precaire, da de antages eller afskediges, eftersom Sygetallet tager til eller formindskes, hvorimod Konerne ved de civile Hospitaler, hvis Sygestuer altid er belagte, kan gøre Regning paa a t forblive i deres Stillinger, saa længe de opfylder deres Pligter. — Selv for Opvartnings­ konerne ved de af Hospitalets Sygestuer, som bestandig haves i Brug, er Udsigten i Frem tiden saare mørk; thi naar de efter mange Aars tro og retskaffen T jeneste bliver saa gamle og affældige, a t de ikke længere kan bestride deres anstrængende og byrdefulde Post, ser D irektionen sig ikke i Stand til at forskaffe dem nogensomhelst Soutien, men maa overlade dem til Fattigvæ senets Forsørgelse, hvilket i det heldigste Tilfælde bestaar i a t optages som Lem paa Almindeligt Hospital. Ved det kgl. Frederiks Hospital erholder de Opvartningskoner, som har tje n t over 10 Aar, en Pension a f 4 Sk. ugentlig for hvert T jenesteaar, saa at f. Eks. en Kone, der h ar tje n t i 18 Aar, faar en aarlig Pen­ sion af 39 Rdl. Desuden h ar Hospitalet 3 Senge i Vartov, som belægges med v eltjen te Opvartningskoner og Vaage- koner, hvilke foruden dette Gode ligefuldt vedbliver at nyde deres fulde Pension. Der er saaledes ikkun saare liden Opm untring for ordent­