KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

162 Fald maa D irektionen anse det for aldeles u tilraadeligt, at alle 3 Overlæger afgaar paa en og samme T id, hvorimod ikkun en af Overlægerne burde afgaa ad Gangen for at den ny tilkomne, der er ubekendt med Forretningerne, kunde søge Raad og Vejledning hos sine ældre Kolleger. D a d er v a r k om m e t A fslag, sk re v D ire k tio n e n a tte r 7/3 1844 og m in d ed e om s it F o rslag og f o rts a tte saaledes: Da d ette Andragende saaledes gik ud paa a t bevirke en Forandring i en kgl. Befaling indsaa Direktionen tilfulde, a t det høje Kollegium ikke kunde meddele en bifaldende Resolution, hvorimod vi gjorde os H aab om, a t de efter v o rt Skøn velgrundede A rgum enter, som er frem satte i Overlægernes Andragende i Forening med de mere person­ lige Grunde, Direktionen fandt sig foranlediget til at til­ føje, vilde have stem t Kollegiet til Gunst for Forslaget og bevirket, a t Samme havde villet understø tte Sagen ved at forelægge H. M. denne til allernaadigst Afgørelse. — Om- endskønt D irektionen nu efter de af det høje Kollegium i Skrivelse af 27’ f. M. tilkendegivne Anskuelser vel ikke tør gøre Regning paa Kollegiets forventede Medvirkning til Opnaaelsen af det intenderede Øjemed, føler vi os dog ved Sagens Vigtighed for det militære Medicinalvæsens Tarv i Almindelighed som for Hospitalets Interesse i Særdeleshed opfordrede til desuagtet a t anmode Kollegiet om, a t Sagen i dens Helhed m a atte blive H. M. K. forelagt til aller­ højeste Resolution, idet vi skal tillade os at fremsæ tte nogle yderligere Bemærkninger, hvortil Kollegiets Skrivelse frem- byder Anledning. — Forsaavidt det høje Kollegium af de 1 den allerhøjeste Resolution af 30’ Ju n i 1842 § 2 a fore­ kommende U d tryk : a t de fungerende Overlæger skal efter 2 Aars Forløb remplaceres af 3 andre af Garnisonens Over­ læger, der efter T u r skal ansæ ttes ved H ospitalet, finder det k la rt, a t in tet um iddelbart Genvalg af de samme Over­ læger kan finde Sted, maa D irektionen tillade sig at ytre den Formening, a t disse U d tryk , der m a atte anses nød­ vendige for a t betegne, hvad der i Almindelighed skal være