KøbenhavnsGarnisonsSygehus_1818-1918

138

nødsagede til at afse Hospitalet lige saa megen Tid, hvis Direktionen blev ophævet, som nu medens den eksisterer; ja hvad den sidste angaar, vilde de tidligere omtalte Korre­ spondancer, Erklæringer o. desl., der som ovenfor anført vilde være en Følge af dens Ophævelse, endog medtage mere af hans Tid end Tilfældet er under de nuværende Forhold. — I de maanedlige Kassations-Samlinger maatte vel i hvert Fald fremdeles Kommandanten og Stabslægen deltage; Intet synes derfor rimeligere og mere overens­ stemmende med Forholdenes Natur, end at disse tvende Embedsmænd arbejder i Fællesskab i Bestyrelsen af Ho­ spitalet. — Mindre vigtigt forekommer det os om det tredie Direktionsmedlem, som er normeret i Reglementet, men som aarlig skulde afveksle, er tilstede eller ikke. Som bekendt har et saadant Medlem under og efter Krigen kun en kort Tid været Direktionen tilforordnet, men er ej heller blevet savnet. — Ligesaa lidet som de af Ministeriet til­ sigtede Fordele vil opnaas ved den paatænkte Foranstalt­ ning, saa lidet er denne i og for sig fri for Betænkeligheder. At udvide Hospitalsinspektørens Myndighed vilde, saa længe den nuværende, særdeles dygtige og med Hospitals­ forholdene nøje kendte Inspektør lever og er i Virksomhed, vel ikke foraarsage nogen synderlig Ulempe, men naar en ny, med Forholdene mindre kendt Inspektør blev ansat, kan man ikke andet end finde det højst betænkeligt at hæve den Bestyrelse, hvis dobbelte Pligt er at kontrollere ham, dels at understøtte ham med Raad i tvivlsomme Tilfælde. Vigtigheden af den nuværende Bestyrelse i sidste Hen­ seende viste sig bl. a. under Koleraepidemien forrige Som­ mer under Inspektørens Sygdom, da den midlertidige For­ valter, hvis Driftighed forøvrigt fortjener fuldkomment at anerkendes, uden denne Støtte næppe vilde have kunnet tilfredsstillende besørge de ham paahvilende Forretninger. .— Hvad dernæst angaar at lade en af de ved Hospitalet fungerende Overlæger deltage med Inspektøren i Hospita­ lets Bestyrelse, maa det bemærkes, at dette vilde stride mod de Principper, som er vedtagne ved alle større Hospita­