KøbenhavnsGamleKirker

disse nye Tiders Smag«. T egn ingen til den genrejste K irke skyldtes Joa ch im Frederik Ramus, Professor i M atem atik og M ed lem a f K omm issionen til Kirkens Opførelse, der lod M idtsk ibet og S ide­ skibene være a f samme Højde, saa at de dannede en K irkehal, og yderligere føjede hertil to lavere Sideskibe. Grundstenen blev ned lag t i 1731 og K irken indv iet den 30. April 1738, uden at den dog paa dette T idspunkt endnu var helt færdig. Taarnet var under Opførelsen to Gange styrtet sammen , og først i 1739 var det muret saa højt op, at man kunde tænke paa at rejse Spiret. V incen ts Lerche, der ogsaa sad i Komm issionen , fik i 1740 kongelig G od ­ kendelse a f sit Udkast til et Spir — i V irkeligheden var det en nær- gaaende K op i a f et Projekt til St. Martins Kirke i London — og selvom Arbejdet ved hans D ød blev overdraget til G enera lbygm e­ steren Laurids Thurah , blev det dog hans Plan, som udførtes i H o ­ vedtrækkene. D en 5. D ecember 1744 blev »Spirets Ornamenter, som var to Knapper, 3 Kroner og 1 Fløj opsat«, og derefter holdt K obb er ­ smedemesteren, som stod i den mellem ste Krone, en Ta le , hvori han paakaldte Guds Beskærmelse over K irken og Kongen . Herpaa lod Trompeter og Pauker sig igen høre og den kongelige Skaal b lev uddrukket under e t : V iv a t ! Længe leve vores allernaad igste Arve- konge og Herre, K ong Christian den S je tte ! O g saa blev »det ganske kongelige Herskabs Skaaler, hver især, uddrukket a f Kobbersm ede­ svendene, som arbejdede paa Taarnet, under et »V iva t, Længe leve«-Skrig, og Paukers og Trompeters Lyd , som varede ind til Mørkningen , da dette blev fuldendt, den A llerhøjeste ske evig Ære, uden nogen Skade.« D e t F lyveb lad , som i denne An ledn ing blev trykt, fortæller desuden, at hele Højden a f Taarn og Spir var 387 Fod, saa at Thurah med god Grund kunde tale »om det her­ lige Taarn , der er det højeste i Staden, langt over alle de øvrige, og som rækker sit Spir op til Skyerne«. l 5