KøbenhavnsGamleKirker

for Studier til den almene Nytte. Gud give det maa blive til Be­ rømmelse, Lykke og Held«. Men foruden disse knappe Beretninger er der bevaret en Række Skrivelser, som sætter os i Stand til at følge Arbejdets Gang i det enkelte. Det begyndte med, at Christian den Fjerde den 17. April 1637 egenhændigt skrev til Rentemesteren, at tohundrede Mand af Holmens Folk, Arkeliet og Soldater, den følgende Dag skulde tage Taget af de Huse og Boder, som fandtes paa den Plads, hvor den nye Kirke skulde staa, tværs for Regensen. I Løbet af Sommeren maa Grunden derefter være ryddet, for i November Maaned hk Universitetet og Roskilde Domkapitel Breve om at lade deres Bøn­ der opbryde de flest mulige Sten i Københavns Nærhed til Taar- nets Fornødenhed paa den nye Kirke, og et bevaret Regnskab viser, at Professorernes Bønder i Tune, Ramsø, Sømme og Voldborg Her­ reder har arbejdet med at grave Sten løs i Dagene nærmest før Jul 1637. Kongen selv har med største Interesse fulgt ogsaa denne Del af Værket, thi i Januar 1638, da han opholdt sig i Kolding, befalede han sin Kansler Christian Friis at skrive til Universitetets Professo­ rer, at deres Tjenere jo havde faaet Ordre til at age Sten til Studen­ ternes Kirketaarn og til den nye Studenterkirke, og at Professorerne skulde holde deres Undergivne til at gøre det nu, »medens det er godt Føre«. Tilsyneladende er det kun en ringe Ting, Kongen her beskæftiger sig med, men den viser i Virkeligheden hans Omtanke og praktiske Sans, idet Vejene har været saa slette, at de tunge Stenlæs kun kunde komme frem, naar Frosten havde gjort de op­ blødte og dyndede Steder haarde og farbare. Det har drejet sig om anselige Mængder af Marksten, som paa denne Maade er blevet skaffet til Kirken, thi i det følgende Aar kræ­ vede Murmesteren foruden de Sten, som allerede var samlede, yder­ ligere 600 Læs store Sten (hvert Læs paa to Sten og hver Sten saa

1 1 4