KøbenhavnsGamleKirker

kan Spørgsmaalene næppe klares og ingen Fund a f romansk M ur­ værk er gjort, som v ild e kunne løse V an skelighederne. H vordan den æ ldste K irke har set ud, véd v i derfor ikke noge t om . V ed Oprettelsen a f K ann ikekonven tet hk Rosk ilde Stift altsaa foruden det æ ldre D om kap itel, som var kny ttet til Hovedk irken ved Isefjorden , endnu et K ap ite l, og selvom det aldrig naaede det første i R igdom og Betydn ing , hævede det dog V or Frue K irke op i R ang næst efter Domk irken — a llerede i M idde la lderen kaldes derfor ogsaa den københavnske K irke m ed dette N avn — og d et var Aarsag til, at m an omkring Aar 1300 tog fat paa at rejse en tilsvarende M onum en ta lbygn ing . A f O pm aa linger fra omkring 1730 og a f Byprospekter fra S lu t­ n ingen a f 16. til S lu tn ingen a f 17. Aarhundrede kan m an se, at K irken har haft tre overhvæ lvede Skibe, et højt og bredt H o v ed ­ skib, der hævede sig over de lavere og smallere Sideskibe og hk sit Lys genn em sp idsbuede V indu er i Højkirkens Mure. H ertil slu ttede sig i Ø st et Kor, der var ligesaa højt som M id tsk ibet og om g ive t a f en Krans a f fem K ape ller , der fortsatte Sideskibene. D en s Udstrækn ing har været den samm e som den nuværende Kirkes og er kun overgaaet a f Domk irkerne i Aarhus, Rosk ilde og Lund , et V idnesbyrd — har m an m ed R e tte sagt, — om den vor­ d ende Hovedstads Betydn ing allerede i M iddela lderen . I den nyeste T id har m an endda faaet øge t og haandgr ibe lig V i­ den om Bygn ingen . V e l kunde m an forinden danne sig en Fore­ stilling om , hvorledes denne a f fransk Højgotik prægede K irke — efter Ghr. A xe l Jensens D om et a f den danske Murstensgotiks æ ld ­ ste og ypperste M onum en ter — havde set ud ved at betrag te Sanct Petri K irken i M a lm ø , som u tv iv lsom t er opført m ed d en som For­ b illede , m en om Enkelthederne kunde m an selvsagt ikke dømm e. D a b lev der i 1925 ved U dgravn ingern e til et ny t Varm eværk i den 6