KøbenhavnsGader_1728-1795

pemæssige Former, under hvilke de i Tidens Lob frem traadte; thi under de Handlendes hidsige Konkurrence antog de efter* haanden saa kolossalt et Omfang, at deres Vægt truede med at sty rte Husene i Ruiner.' »En Støvle saa stor som et Vinfad, en Spore saa bred som Hjulet paa en Karosse, en Handske saa rummelig, at der i hver af Fingrene kunde huses et 3 Aars Barn, uhyre Floveder, Arme væbnede med Kaarder« og lignende gigantiske Skilte spænd te i Paris saa at sige fra Hus til Hus og raslede i Blæsten som et klagende Klokkespil. Da greb Øvrigheden 1761 ind* og befa* lede, at alle Skilte skulde anbringes fladt paa Facaderne, og Aa re t efter begyndte man i London Gade for Gade at rydde ud i hele denne mærkelige Vegetation af Smedejern, som fan* tastisk bredte sig over Fortovene og næsten formørkede Dagens Lys.33) Noge t Felttog af denne A r t kom det dog ikke til i Køben* havn, skønt man ogsaa her havde behængt Husene med Skilte i overflødig Mængde, idet Facaderne ikke alene — som foran omtalt — var forsynet med indmurede Stenplader med Bygnin* gens Vartegn, men tillige strakte en eller flere Skiltarme af Jern alenlangt ud over Gaden for at fange de forbigaaendes Blik. Da Tusindvis af disse morsomme Skilte krympede sammen i Storbrandens Glød og forsvandt 1795, fik man i den genrejste Empireby Afsmag for disse gammeldags Indretninger, som i de skaanede Bydele — i L. Kongensgade f. Eks. »uendelig mange« — stadig vuggede i deres Kroge.34) Ivrige Penne tog paa Veje mod »de saa grimme, saa øje* saarende, saa væmmelige, fra Muren ofte indtil 5 Alen udhæn* gende Skilte«, hvis tunge Jernskeletter truede med at rive Fa* gaden ud paa mangt et Hus; thi i adskillige Stræder kunde man ikke »skue op i Himlens \Blaa uden at see den vanziret med de forunderligste Himmeltegn af Fade, Nøgler, Bibler, Snedker* værktøj og deslige«.35) »Hvor fortrædeligt er det ikke for En, naar den yndige Gjenstand, man fra Vinduet af bemærker paa Gaden og gierne