KøbenhavnsGader_1728-1795

71 Blomsterelskeres Vinduer svulmede til Tider af et bugnende Flor, hor blot hvor nænsomt og fint Edvard Storm 1782 besynz ger sine »oprigtige Veninder« i en »Ode til mine Urtepotter«: »Her Hyacinthen smiler, hist brænder Gyldenlakkens Knop, dér Tuliproden hviler, som snart skal spire malet op; nu stiger blodbestænkt en Nellik frem af sit lysgrønne Moderbæger, mens Rosmarinen uforkrænkt med Vaarens Farve Ø jet kvæger.«4"’) Borgere, som ikke havde Have bag deres Hus, tog stundom til Takke med at omdanne Vindueskarmene til Blomsterbede, og mange Smaafolk, som længtes efter en Køkkenhave, maatte — som Wadskiær 1741 fortæller — i al Beskedenhed nøjes med »en Fjæl hængende under Taget med et eller flere LerzKar med Løg i«.40) N a a r Poeten trækker lidt paa Smilebaandet af denne fat* tige Indretning som »givende en liden Prospect og Erindring af« de berømte hængende Haver i det gamle Babylon, fortjener det dog at anføres, at København ogsaa havde mere værdige Efterligninger af disse at opvise. Oven paa Taget af et 3 Etager hojt Sidehus i Vestergade fandtes der saaledes 1756 »en liden Lysthave«, forsynet med adskillige Frugttræer, 2 Æbletræer. 2 Kirsebærtræer, 2 Vinranker, samt et lille Lysthus af Brædder med Tegltag og indvendig beklædt med Maatter.47) Vinduerne genlød af Fuglesang; thi i det 18. Aarhundrede var Fuglebure saa at sige selvskrevne i alle Hjem. Mest stands* mæssige var naturligvis gyldne Gitre med spraglede Papegøjer, der atter og atter averteres til Salg i Aviserne med en fristende Skildring af samtlige Dyder og Talenter, de sad inde med. Deres Talefærdighed, Sprogkundskaber og rige Farver udmales paa den mest tillokkende Maade. Melmanden i Skidenstræde ud* byder saaledes 1766 til Salg »en magnifiqué blaa Popegøye med