KøbenhavnsGader_1728-1795

66 Udbygninger, som stjal Lys og Luft fra Naboerne og erobrede store Dele af Fortovet.26) T rods de strenge Modforanstaltninger levede de dog videre i Hovedstaden hele det 18. Aa rhund rede igennem, særlig i de af Ilden skaanede Bydele, og paa H jø rne t af Kongens N y to rv og Lille Kongensgade stak et saadant hængende Bur i to Fag længe truende ud over Gaden.27) Men selv om de — formede som større eller mindre Glas? kasser — ogsaa i Rokokotidens København kneb sig en Plads her og der, var de dog ingenlunde almindelige, og da Nyklassi* cismen brød frem, gik Forkæmperne for den gode Smag heftigt løs paa disse »Fortidens smagløse Sirater«, disse Levninger af »gammeldags Arkitektur*Barbari«, der havde den Frækhed nu og da — selv efter 1800 — at skyde op i Gaderne »til Vanære for vor Bygningskunst og Smag«.28) Da sligt et Karnapvindue — »Skomagervindue« som det kaldtes — 1805 pludselig duks kede op paa en 1. Sal i Borgergade, slog »Politivennen« saaledes straks Alarm,29) og 1807 bere tte r en Forfatter, at der — saa vidt han vidste — kun var en eneste Karnap tilbage i Byen.30) Na a r disse Udkigsposter sygnede stille hen i Løbet af det 18. Aarhundrede, var det dog ingenlunde, fordi man mistede Interessen for at spejde ned over Gaden, — tværtimod; thi naar man mod Sædvane paa dette Punkt nogenlunde villigt bojede sig for Forbudet, skyldtes det vel nærmest, at man fik saa rigelig Erstatning paa anden Vis, idet hele Facaden nu fik Øjne at se med og aabnede Blikket paa vidt Gab. Vinduerne blev store, talrige og klare, de smaa blyindfattede Ruder veg for det blanke Glas. Barokslotte og Palæer banede Vejen, lidt efter lidt fulgte Borgerhusene efter, saaledes at Vinduerne i det efter 1728 gen* opbyggede Kobenhavn saa at sige overalt blinkede af gennem * sigtige Ruder. I al sin Pragt strømmede Lyset ind gennem disse i de forhen saa morke Stuer og drog Livet udenfor ind i dem. Franske Spejlglas med slebne Rande prunkede i Christians* borgs rigeste Gemakker,nærmest i Rangfølgen kom det engel* ske »Kronglas«, der ogsaa vidste at finde Vej ud til Borgerska*