KøbenhavnsGader_1728-1795

56 gyldte Krone staar paa Spidsen af Huset«, i Studiestræde næst op til Murmester Høstemark, »hvor en Stjerne findes over Gavlen«, eller Laurids Platfuss Bryggergaard paa Nørregade, »hvor den forgyldte Stjerne sidder paa Kvisten til Gaden og Sukkertoppene udhænger«.3) Forlængst er alle disse Prydelser nu forsvundne, kun hist og her klamrer en Stump Smedejern sig mishandlet af Fugt og Rust endnu til Gavlspidsen som en sto rmhærget Gren, og medens Borgerne i det 18. Aarhund redes København saa at sige i hver Krog af Byen fra deres Vinduer let kunde følge Vindenes Luner, klagede man senere hen i Empirens Dage — da Smagen ikke havde Plads for de gamle Ve jrhane r — stæ rk t over Savnet af dem.4) Moden havde aflivet disse forgyldte Kugler og Stjerner, som fangede Morgensolens første Glimt og i Maaneskin lyste fan? tastisk over Tagenes Kløfter, og de mange, morsomme Vind« fløje, som skrattede i rustgroede Hængsler og i Stormvejr laante Gavlene Stemmer, ogsaa de faldt som Offer, da den strenge Smag og Kravene om simple Linjer sænkede Tagene og jæv* nede de knejsende Rygge og Tinder, hvor den Slags Pyn t selvskreven hørte hjemme. — Efter Ulykken 1728 trak København lydigt i moderne Klæder, i Triumf drog den borgerlige Barokarkitektur ind i Gaderne, men trods alle Formaninger om »Régularité og Egalité« vilde Godtfolk dog ikke slippe visse Dele af Arvegodset fra Renais* sancen og endnu ældre Tider, og i det nye Bybillede overførtes mangt et malerisk lille Træk, som bag sig havde Aarhund reders Traditioner. Plumpe Render af Træ, raat udhulede Tømmerstykker, der til Tider var forede med Bly, lagde sig atter solidt tilrette i Kløften mellem Gavle og »Fronter«. Deres svære Muler ragede gerne A Alen ud over Husets Façade, saaledes at Regnvandet kunde falde fra Højden ned over Fortovet, og alt fra Middel* alderen havde de været i Brug. Formede paa samme Maade, men hugne i Sten, finder man den Slags Render Gang paa Gang