KøbenhavnsGader_1728-1795

40 ningen skarp og knejsende, Tagfladerne anselige og høje! Følger man Hustypen op gennem Aarhund redet vil man imidlertid se disse Linjer lidt efter lidt afslappes og tabe i Dristighed, indtil endelig Nyklassicismen næsten berøvede Bygningen dens stolte Krone. Paa de smalle Grunde havde den gamle Gavlkvist dog i 18. Aarh. faaet en farlig Medbejler til Københavnernes Gun st i den saakaldte »Spids« eller »Front«, en Gavltrekant, som løb tcde sig over Facaden i hele dens Bredde, snart kraftigt skudt i Vejret, snart lavere som en tresidet Fronton. Fra Gaden tager denne maleriske Afslutning sig ofte fuldstændigt ud som en Gavl af den gamle Slags, men i Virkeligheden staar man her overfor en Nydannelse, en ret ejendommelig Formation, halvt Gavl, halvt Kvist, som synes at have været noget særegent for København. I de no rdtyske Stæder holdtes det ægte Gavlhus stadig i Ære, men i København brød man pludselig helt med det; thi selv om man vedblev at rejse en monumental Gavl over Fapaden, var og blev den kun en Slags Kulisse. Dens Saddeltag løber nemlig ikke helt igennem, men er — som et Kvisttag — føjet vinkelret ind i Bygningens egentlige Tåg, der paa almindelig Maade ligger med sin Rygning parallelt med Gaden og kun er trukket et Stykke tilbage, saa den »for? lorne« Gavl ret kan gøre Parade. Oppe fra afslører »Gavl* fronternes sande Karakter sig straks, men set nede fra Gaden virker den meget illuderende. Denne mærkelige Mellemform, som man ogsaa kan finde enkelte Steder, f. Eks. i Antwerpen, slog i ganske særlig G rad an i København, skønt man var klar over, at denne »Bygs ningssFagon« gjorde Taget u tæ t og kostede lige saa meget som en fuld Etage.9) Paa Gavlfrontens Saddeltag rider som Regel et Par simple Smaakviste, en paa hver Side, formet af 2 Stolper om et Vindue eller en Lem og dækket af en Flig af Taget, der løfter sig ud over den. Lav og trykket, ligesom knuget under Tagets Vægt, ligner slig en lille Lugekvist, der for det meste hænger lavt nede paa Tagskraaningen, et Dy r med lammet Bagkrop, som stritte r imod med Forbenene for ikke at skride ud over Dybet, og i