KøbenhavnsGader_1728-1795

33 paa den udvortes Orden og Symmetri som nu«, samt desuden afbrændt og hurtigt genrejst, — »maa man anse den som den er.«75) Bag disse Ord, som Byens Styrelse 1775 fremsatte til sit Forsvar, aner man det 18. Aa rhunarcdes København, en males risk Blanding af gammelt og nyt, hvor krogede Stræder bugs tede sig snævre bort under en Stenbro i alle Afskygninger. Uvib lig overfor rationelle Forbedringer udsatte Magistraten sig for gentagne Nederlag — 1772 blev den tvungen til at omlægge N y Vestergade (Fig. 5)7,i) — 1776 fik den Paalæg om overalt i Hoved* stadens Gader at følge Bygningsdirektionens Anvisninger, der sluttede sig nøje til Marmillods Principper,77) og 1777 lagdes disse i alt væsentligt til G rund for fremtidige A rbejder.7R) Fattigdom havde dog reduceret Fordringerne stærkt, Af* viserne bibeholdtes i de snævre Stræder, paa T ro tto irerne spa* rede man stæ rk t paa hugne Stene, og Tvæ rrendernes Fjæle med Jernkramper og Lænker tænkte ingen mere paa at erstatte med noget bedre. — Men Knækrendestenen kom i Højsædet, alle Vegne, hvor Forholdene tillod det, skulde den afløse den gammeldags, dybe Rende, hvis Raaderum indskrænkedes, men ingenlunde forsvandt; thi København kunde ikke maales med én Alen, i Kraft af sin Alder maatte den »anses som den var«, og kun langsomt skiftede den Ham.

1

\