KøbenhavnsGader_1728-1795

144 stikker falbødes paa Gaderne i Stockholm, har de sikkert heller ikke manglet i København.94) Forgæves søgte man imidlertid at faa Kludeopkøbet til Papirmøllerne i fast Gænge gennem Udraabere, som anmeldte deres Komme i Strædet med: »Pjalter, Lumper for skiønne Vare!« fordi de tilbyttede sig Kludene for smaa Galanterisager. Gang paa Gang gik Pjalte*Indsamlingen i Staa, og 1787 tog man paany til Orde for at lade det i Udlåns det almindelige Raab: »Lump! Lump!« eller »Holump! Holump!« gjalde gennem Hovedstadens Gader.95) En Skare af Smaafolk travede derimod stadig Byen rundt med Pennefjer, en ubetydelig Forretning, paa hvilken der saa godt som intet var at fortjene, naar Omløberne holdt sig paa Lovens Grund.90) Mangen Gang udnyttede de imidlertid deres Besøg paa anden Vis; thi bestjaalen sin Snustobaksdaase af Sølv advarede Bogtrykker Heiden 1766 i »Adresseavisen« sine Med# borgere mod en vis »lang Karl i en hvid Kittel og Hue paa Hove# det, som giør sig Ærinde med at sælge Skoeplykke«.97) »Schier . . . . slip . . i .. . ip Z«98) Dette vedholdende, kraftige Brøl skulde nok, samtlige Sælge* koner til Trods, vide at hævde sig i Gaden; thi om nogen af de mange, smaa Næringsdrivende, som tjente deres Brød paa Stenbroen, havde Borgerret her, var det Skærsliberen, den lystige, grovkornede Krabat, som forsoren trillede sin Kærre gennem Staden. Blandt Gaderaaberne i Paris 1545 savnedes hans Stemme ikke: »Argent m ’y faut gaigner petit, au mestier n’a pas grand rescourse, mon acquest est si petit, que je ne puis emplir ma bourse.«99) Den beskedne Andel i Jordens Goder, som fra hans Haand* værks første Dage var ham beskaaren, gav ham paa Fransk Navnet »gagnetpetit«, den som kun tjener lidet, men som ægte Barn af Gaden forstod han at gøre sig gældende. Hans pudsige Person med den krumme Ryg over det snurrende Hjul, Fingrene,