KøbenhavnsGader_1728-1795

118 senere Tider saa typiske københavnske Gadefigurer var der* med gjort.56) Mellem de sammenfejede Møddinger, som laa paa Stenbroen og afventede Skraldevognenes Ankomst, rodede fattige Koner som Gribbe efter Pjalter, Tø jstumpe r og lignende, som med en Smule Fordel kunde afhændes til Papirmollerne,57) og en Bunke snavsede Gadedrenge pjaskede og ragede uden Hensyn til de forbigaaendes Klæder begærligt i Rendestenens Mudder i Haab om muligvis at opfiske de Smaaskillinger, Sælgekonerne havde tabt. »Rendestenssnager« var et almindeligt københavnsk Skælds* ord for Almuens Børn og Skikken »saa gammel som Staden selv«.58) I det snævre Hø jbrostræde, hvor Færdselen var stærkest og en Mængde kærkomne Smutgange aabnede sig ind gennem Gaardene til St. Færgestræde, drev Lommetyvene med Forkær* lighed deres Virksomhed.59) Ja, paa H jø rne t af Hysken* og Læderstræde, Naboløs og Compagnistræde holdt Ud skuddet af »den jødiske Nation«, mest unge Lømler, et veritabelt Hæler* stævne, hvor lutter stjaalne Koster bragtes til Torvs, indtil Politimesteren 1781 slog ned og med haard Haand splittede dette berygtede »Tyve*Rendez*vous«.6'’) T rods alle Forsøg paa at dæmme op for Tiggeriet, trivedes dette stadig frodigt hele Aa rhund redet igennem. Hovedstadens Gader vrimlede af ynkværdige Almissesøgende, som paa alle tænkelige Maader paakaldte Godtfolks Medynk. Fra gammel Tid paahvilede det Fattigfogederne — Stodderkongerne 61) — at holde Justits i Stræderne og opbringe ulovlige Tiggere, og naar disse grove, brutale Ordenshaandhævere greb ind og under Eder, Skældsord og Stokkeslag slæbte af med deres usle Fangst, som ynkeligt skreg om Hjælp, tog Publikum ofte Parti og be* friede de paagrebne Stoddere. Det hjalp kun lidet, at Plakat efter Plakat strengt forbod enhver at gøre Fattigfogderne Over* last under deres Embedsgerning, Slagsmaal og Opløb var næsten en dagligdags Begivenhed, naar Stodderkongerne drog paa Togt gennem Stræderne for at indfange de ca. 500 Trvglere, der gennemsnitligt var Aarets Høst.62)