KøbenhavnsGader_1728-1795

10 efter Branden 1728 atter tog Stade paa Rundetaarn, vilde nu som for se Kobmagergade smyge sig som en Orm om dets Fod og mellem nye Barokhuse, som i tæ tte Rækker loftede deres rode Tage, skelne de gamle Stræder bugtende sig bort i deres »forrige Krumhed«. Det hærgede København havde rejst sig af Asken, men i den nye By genkendte man, trods alt, den ældres Træk, de sad saa dybt og fast indridsede, at den hyggeligt og fortroligt kunde slutte sig til de ærværdige Kvarterer, som havde undgaaet den store Katastrofe. Gamle T raditioner var flyttet mcd over i det nymodens Kobenhavn og knyttede igen — tværs over Baalet 1728 — de Baand, Ulykken' havde sprængt. — Hist og her sad der dybt i Byens Krop trange, halvmorke Gyder, saa smalle, at det ofte var umuligt for en Vogn at bane sig Vej; thi medens Gade r som Kattesundet, Hestemøllestræde, Admiralgade, Nikolajgade og Lille Kirkestræde kun var 8 Alen i Bredde, maatte de Gange og Smaapassager, som i Rang fulgte bag disse, slaa sig til Taals med endnu mindre Vidde.4) Og af den Slags sure Render, som listede lyssky om mellem Rønner og Baggaarde, fandtes der ikke faa i det 18. Aarhundredes København. Nissegangen mellem Gammelstrand og Læderstræde luks kedes dog 1767, men Henrik Fyrens Gang ved Mikkelbryggers; gade, Smedens og Vægterens Gang mellem L. Kongensgade og Vingaardsstræde, Malerens Gang mellem sidstnævnte og Dv; bensgade, Peder Rohdes Gang i Llolmensgade, Prammandens Gang, Pistolstræde, Peder Madsens, Didrik Badskærs Gang og flere endnu levede videre, ja bevaret helt op mod vore Dage har et Par af dem kunnet give en Forestilling om disse forkuede Passager, som indelukket af tæ t befolkede Huse trak sig som sorte Striber i Bunden af den gamle By. Ulovlige Udvækster paa tilstødende Bagbygninger kneb af og til deres Vægge endnu mere sammen, saa Brandvæsenet uroligt maatte minde om, at man i Tilfælde af Ildsvaade vilde være ude af Stand til at komme frem med Slufferne; thi Sme; dens Gang maalte i hele sin Bredde kun 5 Alen, og Pramman;