KøbenhavnsGader_1728-1795

105 over sine forhungrede Heste«, og ofrede hverken Konge eller Husbond nogen Tanke.3) Hver evige Dag saa man paa Kobenhavns Gader »nogle Hundrede Bønderfolk af begge Kiøn«,4) deres Vogne og Kær? rer fyldte op paa Torve og Gader, ved Gæstgivergaarde og Hør* kræmmerboder, saa Politiet havde nok at gøre med at hindre dem i at holde stille i Timevis midt paa Gad e rn e og bringe Færdselens Strøm til at standse.5) En levende Trafik pulserede gennem Stadens trange, kro* gede Stræder, Vogn paa Vogn rullede frem, Stenbroen drønede under Hjulene af de vægtige iBryggervogne, og Glasruderne klang i de prunkende Karosser, som buldrede frem i al deres barokke Værdighed. Deres Tal var sto rt alt fra tidligere Dage; thi i Frederik den Fjerdes København drog de gennem Gaderne i saa anselig en Mængde, at selv Udlændinge forbavsedes. Kareter var paa Mode, selv almindelige Borgere lod sig stateligt transportere i tunge Karosser med Billedhuggerarbejde og ind* vendig betrukne med Fløjl, Silke eller Klæde.0) Ja, helt luefor# gyldte Kareter kunde man se, slebne Spejlglasruder glimtede i Vogndørene, og skønt sligt et Køretøj i 1750erne kostede 3—400 Rdr. eller mere, lod Folk sig ikke forskrække.7) Utræ tteligt paa* talte Moralisterne den voksende Luksus og raadedc Købens havnerne til at bruge deres Ben, dels af Hensyn til Sundheden, dels for at spare og dels for — som Holberg sagde — at gøre en Ende paa »den Bulder, som N a t og Dag af idelig Kiørsel foraarsages«.8) Mod honnet Ambition og Modens Tyrann i førte Pennene dog en haabløs Krig; thi ligesom man ved Klæder forstod alt, hvad Moden krævede, maatte man 1762 under Begrebet Sko henregne »Heste, Vogn og Portochaiser, fordi skikkelige Folk kunne ikke mere gaae, og disse Ting ere derfor lige saa fors nødne som Skoe«, og1 1771 vidste en rejsende Russer at fors tælle om København, at ingen gik til Fods, alle kørte, saa man skulde sværge paa, at her havde Podagra taget Sæde.9) Hyrekudskene havde dog længe-farlige Konkurrenter i Porte*