KøbenhavnsGader_1728-1795

102 gerrighed at indrette sig paa samme Vis. Butikerne voksede i Tal fra A a r til Aar, og Branden 1795 slog Dorene op paa vidt Gab for den Udvikling, som allerede forinden var be? gyndt. De barokke Skærmtag og brogede Farver taaltes dog ikke mere; thi ogsaa i Butikernes Udstyrelse satte Nyklassicismen Spor, fine, gr aa og hvide, med Spejlglas, Lisener og Forgyldning lyste de nymodens Butiker i Skæret af Glaslampen under Lof? tets Plafond;07) thi — som man skrev 1804 — »en af de Ting, der udmærke det nye Kiøbenhavn fra det gamle, ere Boutb quer«.98) Alle maatte have en saadan, Skomagere og Skræddere flyttede ned fra Salene til Stuerne, selv Skoflikkere fandt det passende »at sælge lappede Sko og Støvler i en Boutique med en stor Lampe i«, ja paa Østergade gav en Mester 500 Rdr. i Leje om Aaret.90) »I det Øjeblik en Kræmmer, en Modehandler eller en anden Handlende nedsætter sig, saa anser han Østergaden for den directe Vej til Lykkens Tempel«;100) frem for alle andre Gader blev denne nu det fornemste Forretningsstrøg, hvor der 1804 næppe fandtes »en Rønne, hvor der ikke er anbragt et Hul, som et eller andet handlende Væsen har bygt sin Rede i«, et af Husene var tilmed saa tæ t besat, »som en Tallerken med Sirup er belejret med Fluer, naar den i September Maaned staar i Solen«.101) Den Bygning, som efter 1795 opførtes paa H jø rne t af Ama* gertorv og Østergade paa gamle »Lækkerbidskens« Ruiner, blev med sine 7 Butiker, for hver af hvilke den mindste Leje var 3—400 Rdr. aarlig, en sand Guldgrube, idet den indbragte Ejeren »mere end 100 Tønder H a rtko rn mangen Herremand«,102) og 1805 mente man, at det ikke var nogen Overdrivelse at paastaa, at Byen havde lige saa mange Butiker som Bygnim ger.103) Mellem de Skomagere, som efter middelalderlig Skik tæ t Dør om Dør befolkede Klosterstræde, og de yngre Fagfæller, som uden Udhængsstøvle, men med Lampe og Skilte med lange