KøbenhavnsGader_1728-1795

100 dc — hos cn Konditor og cn Skrædder — fyldte næsten hele Facadens Bredde med Bogstaver paa mindst Y> Alens Hojde, saa Folk, som ikke kendte København bedre, fristedes til at tro, — »at dens Indbyggere ere meget kortsynede«.87) De gamle Skiltes Trængsler skyldtes dog ogsaa — og ikke mindst — den Udvikling, som i Løbet af det 18. Aarhundrede banede Vej for den moderne Butik. En Mængde Næringsdrivende holdt stadig til i almindelige Stuer, Vinduerne lignede alle de andre i Huset, og kun det over Døren udhængte eller fladt anbragte, fastnaglede Skilt forraadte, hvad der indenfor var tilfals (Fig. 17). Øverst paa T rappen stod der stundom placeret en Prøve af Varerne, eller Vindueskarmene var tagne i Brug; thi paa disse saa man i mange Smaafolks Hjem kinesisk Porcelæn, Lakarbejder og Stoffer, der hjembragt af en Kinafarer udbødes til Salg,88) og selv Forretningsmænd nøjedes ofte med at udstille et og andet bag Ruderne. »Den kgl. allernaadigste privilegerede Conditor« Johan Justus Gebhard t averterede saaledes 1753, at han havde etableret sig udi Landemærket, »hvor Thedaaserne staa udi Vinduerne«;8*') thi — som et Blad 1758 skrev — »naar man ikke har en aaben Krambod, setter man sine Vare for Vinduerne til Liebhaveres Efterretning«.90) Om Na tten dækkedes Herlighederne af svære Skodder, af hvilke særlig de øverste voldte de smaa Butiksdrenge mange Kvaler, naar de i Regn og Kulde tidligt om Morgenen skulde lukke dem op.91) Tidens Løsen var dog den aabne Bod, Galanterikræmmerne i Begyndelsen af 1700erne havde indført fra Paris,92) og hvorved man forstod en Butik i mere moderne Betydning, indrettet med direkte Adgang fra Gaden og kendelig udefra i Kraft af sit særlige, iøjnefaldende Udstyr. I flere Trin førte en Trappe fra Fortovet op til Døren, paa hvis Sider der i passende Højde var fastgjort firsidede Kasser med rødmalede Gittervægge og aabne foroven, saa der kunde anbringes Varer i dem, og over Ind^ gangen bredte et Skærmtag sig i al sin barokke Vælde. Snart