KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942
de moderne magnetiske Materialer, igen er begyndt at bygge smaa elektriske Maskiner med permanente Magneter. Som Følge af de efterhaanden ikke faatallige Andragender om Tilladelse til at anlægge Centralstationer gik Magistraten i Foraaret 1887 til Borgerrepræsen tationen for at faa de udarbejdede Koncessionsbestemmelser godkendt. I et Møde den 1 8 . April forelagde Borgmester Øllgaard Sagen og indledede med at gøre opmærksom paa, at Magistraten ikke mente, at der var nogen Anled ning for Kommunen til selv at tage Spørgsmaalet om Byens Elektricitetsforsy ning op til Løsning. »Derimod bør m an sikre sig Adgang til eventuelt senere at gøre det«, sagde han, og Forslaget til Betingelser indeholdt derfor en Be stemmelse om, at Kommunen efter 10 Aars Forløb skulde have R et til at over tage Koncessionsindehaverens Anlæg mod Betaling. I sin Begrundelse for at Magistraten ikke ansaa det for hensigtsmæssigt, at Kommunen selv løste Sagen, om talte Borgmester Ø llgaard blandt andet Pro fessor Thomsens Redegørelse fra 1878 som »svarende i den G rad til Forholdene i Øjeblikket, at h an kunde henvise dertil«. løvrigt kunde han oplyse, at det ikke var ret mange Steder, hvor Kommunen selv havde overtaget den elektriske Belysning, og Grunden dertil var formodentlig den, at »det er en almindelig Opfattelse, at denne Belysning er en Luxusartikel«. I den efterfølgende Diskussion blev Udkastet kritiseret fra forskellig Side. — G. A . Hagemann ansaa det for urimeligt, at Kommunen i Koncessionsafgiften indbefattede en Godtgørelse for en eventuel Nedgang i Gasforbruget, »da der ikke kunde tillægges Kommunen en Eneret til at levere Belysningsmateriale til Stadens Indvaanere«, og han udtalte videre: »Hvis m an forlangte en altfor høi Afgift, udsatte m an sig for, at der blev anb rag t smaa Belysningsanlæg indenfor visse Firkanter, f. Ex. mel lem Kjøbmagergade, Vimmelskaftet, Niels Hemmingsensgade og Walken- dorfsgade, af hvilke de Vedkommende ikke behøvede at betale Afgift, fordi Anlægene ikke berørte Gaden.« Som det senere omtales, blev der netop i denne Firkant oprettet en privat elektrisk Blokstation, men det var ganske vist først 10 Aar senere, altsaa flere Aar efter at Kommunen havde sat sin elektriske Centralstation i Drift. I Diskussionen hævede endvidere en enkelt Stemme sig imod Betegnelsen Luksusartikel, og andre fand t Betingelserne for strenge, idet de næsten var ensbetydende med et Forbud mod elektriske Anlæg. Overfor den sidste Paastand gjorde Borgmesteren gældende, at »vedkom mende Fabrikant h a r erklæret, at han kan gaa ind paa de foreslaaede Betin gelser«, og dermed var Forsamlingens Bekymring med Hensyn til dette Punkt aabenbart bortvejret. Ganske vist nedsatte m an et Fællesudvalg til Betingel
Der udarbejdes Koncessions betingelser.
27
Made with FlippingBook