KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

paa at foretage Prøver af Sikringsproppers Kortslutningssikkerhed og af A f­ bryderes Holdbarhed. Disse Prøver foretoges paa Maalerværkstedet. I 1 9 1 3 flyttedes Ingeniørkontoret ind i Belysningsvæsnets nye Administrations­ bygning og her blev ogsaa indrettet et Lokale til Laboratorium. Udstyret var dog endnu meget sparsomt og bestod i Hovedsagen af en Fotometerbænk og nogle Maalebroer og Normalinstrumenter. Der var ikke ansat noget særligt Laboratorie- personale. Først i 1 9 1 5 blev der ansat en Laboratorieingeniør, idet Stillingen blev overflyttet fra Gothersgade Elektricitetsværk, hvor den var oprettet i 1908. Da Installationsregulativet i 1 9 1 3 kom i ny Udgave, var den tidligere § 6 med Regler for Materiellets Konstruktion erstattet af en Henvisning til »de af Belysningsvæsnet særlig derom udarbejdede Bestemmelser«. Det var Meningen nu at komme ind paa en mere systematisk Materielkontrol for derved at hemme Udbredelsen af det billige og usolide Materiel, men saa kom Krigen, og Tiden var ikke til at stramme Bestemmelserne for Materiellet. Ved Krigens Ophør var Forholdene derimod gunstige for en Nyordning, og i Begyndelsen af 1920 udkom »Foreløbige Bestemmelser vedrørende Approbation af Installationsma­ teriel«, de første mere fuldstændige Materielbestemmelser paa Dansk, og i T il­ knytning dertil paabegyndtes en mere omfattende Materielkontrol. Heftet maa have svaret til sin Hensigt, for det kom til at danne Forbillede for et ganske tilsvarende Hefte, som Kristiania Elektricitetsværk udsendte i 1 92 1 . Det næste Skridt var at udsende aarlige Fortegnelser over det godkendte Materiel; dette skete første Gang i April 1921 . Laboratoriets Arbejde paa dette Omraade tog i første Omgang Sigte paa en Forbedring af det Installationsmateriel, der blev anvendt i de københavnske Elektricitetsværkers Forsyningsomraade, men det fik et videre Perspektiv, idet der hurtigt udviklede sig et Samarbejde med Frederiksberg, N ESA , Aarhus og Odense, saaledes at Elektricitetsværkerne disse Steder foreskrev, at der i deres Forsyningsomraade kun maatte anvendes Installationsmateriel, der var godkendt af Københavns Belysningsvæsen. Det kom dertil, at det efterhaanden var van­ skeligt at sælge Materiel, der ikke var anerkendt i København, og da det ikke var forbundet med nogen Udgift for Indsenderen at faa Materiellet undersøgt, blev Følgen, at Laboratoriet fik store Mængder af Materiel indsendt til Under­ søgelse, selv saadant som man paa Forhaand kunde sige ikke havde megen Mulighed for at blive godkendt. For at tilvejebringe en vis Regulering af For­ holdet overvejede Belysningsvæsnet at tage en A fgift for Undersøgelserne, men forhørte sig forinden hos Foreningen af Fabrikanter og Grossister i Elektricitets­ branchen. Foreningen udtalte sin Anerkendelse af det foretagne Arbejde og ønskede det fortsat, selv om der skulde betales for det, men der udtaltes sam­ tidig en Frygt for, at hvert Elektricitetsværk i Landet skulde finde paa at for­ lange en Godkendelsesafgift for Tilladelsen til at anvende Materiellet i deres 260

Installations­ materiellet god­ kendes fra 1920.