KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

af de mangeartede elektriske Installationer, som daglig forekommer, virkelig kræver ikke alene en stor haandværksmæssig Dygtighed, men ogsaa en grundig teoretisk og teknisk Viden. Naar vort Land i Dag staar med en saa dygtig og ansvarsbevidst Installatørstand, som Tilfældet er, kan dette utvivlsomt føres tilbage til, at man paa dette Punkt ikke er gaaet uden om Uddannelseskravet. En Bekræftelse herpaa kan man finde i den Kendsgerning, at Installatørfaget selv i den sidste Snes Aar har gjort en stor Indsats for at faa Undervisningen for Elektrikerlærlingene paa de tekniske Skoler lagt i de rigtige Baner og ved de afholdte Svendeprøver har stillet saadanne Krav, at allerede Lærlingene er blevet ansporet til at sætte sig ind i Fagets teoretiske Grundlag. Det vil af det foranstaaende fremgaa, at Installatørnæringen i København var »bunden Næring« i de første 10 Aar, medens den i Tiden efter 1903 har været »fri Næring« i den Forstand, at der for Opnaaelsen af Autorisation kun krævedes, at vedkommende havde bestaaet en godkendt Prøve og iøvrigt opfyldte visse »borgerlige« Garantier, saaledes som de har været udtrykt i de til enhver T id gældende Betingelser for Udstedelse af Autorisation. Frigivelsen af Installa­ tørarbejdet i 1903 førte naturligt til, at et stort Antal Personer søgte Autorisa­ tion efter at have bestaaet den foreskrevne Prøve. Antallet af autoriserede Instal­ latører voksede saaledes i de 6 Aar, hvori Københavns Kommune paa eget Initiativ afholdt Installatørprøve (1904— 09) fra 12 til 75. Senere er Antallet vokset jævnt. Tallet var i 1920 ca. 200, i 1930 ca. 275 og i 1941 ca. 420. Ved Bedømmelsen af den her skitserede Udvikling indenfor Installatørfaget i København maa det erindres, at de første 10 Aar maa betragtes som Fagets Læreaar. For de fleste af de autoriserede Firmaer var Installatørarbejdet en Biting, som toges med ved Siden af Forretningens øvrige Arbejde, der som Regel var af mekanisk Art. Antallet af Installationsarbejder var heller ikke ret stort endnu, idet der til at begynde med kun var Tale om Installationer for elektrisk Belysning, og elektrisk Fys var en Luksus, som kun de velhavende kunde tillade sig. De udførte Installationer var naturligvis kun af begrænset Omfang, og man var ikke naaet til den rationelle Udformning af Installationerne, som nu betragtes som en Selvfølge. Anvendelsen af Korrespondancetænding for en Lampe i et af Værelserne var saaledes en Begivenhed, som gav Anledning til Omtale. Selv om der ved Værkets Idriftsætning i 1892 tilsluttedes et saa stort Antal Installationer som 232 (paa een Dag) var der dog ved Udgangen af Aarhundredet kun ca. 2250 Installationer i Brug. Begyndelsen til den Popularisering af Elektriciteten, som har kendetegnet den sidste Menneskealder, kan for Københavns Vedkommende passende sættes til Aaret 1905, da Prisen paa Lyselektricitet blev nedsat fra 50 Øre pr. kWh til 35 Øre pr. kWh. Antallet af Installationer voksede i Tiaaret 1905— 15 fra ca. 8000 til ca. 70 000 for derefter i de næste 5 Aar at fordobles, idet Tallet i 17 257

Et Overblik over Udviklingen.