KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

Et Hav af Bestemmelser, Regulativer og Cirkulærer.

Den andetsteds omtalte Lov Nr. 146 af 20. April 1928 om Oprettelsen af Prøvningsudvalget m. m. og den i de forløbne Aar stedfundne tekniske Udvik­ ling gjorde det nødvendigt at udsende en ny Udgave af Stærkstrømsreglementet. Dette Reglement, der var tiltraadt af Ministeriet den 8. Februar 1930 og traadte i K raft den 1. M aj 1930, udmærker sig i installationsmæssig Henseende først og fremmest ved, at det er det første Reglement, der giver Regler for Anvendelsen af Højspænding til Neonrør o. lign., ligesom det er det første Reglement, hvori Radioanlæg med tilhørende Antenner og Jordledninger er omtalt. Ved Udsendelsen af et Fællescirkulære Nr. 1 af 1930 blev Installatørerne gjort opmærksom paa det nye Stærkstrømsreglement, som i første Omgang gav Anledning til Ændring af 14 Punkter i Regulativet af 1926. Man gik derefter ufortrødent i Gang med Udarbejdelsen af endnu et Landsregulativ, som udsend­ tes i December 19 3 1. Naar man nu ser tilbage paa Aarene fra 1930 til 1938, forstaar man knapt, at Installatørerne stadig har kunnet følge med i den Sværm af Bestemmelser og Reglementer, Regulativer, Cirkulærer og Meddelelser, der blev udsendt inden­ for disse faa Aar. Fra Elektricitetskommissionen — fra 19 35 benævnt Elektrici- tetsraadet — udsendtes 39 Meddelelser, af hvilke i hvert Fald de 25 havde direkte Interesse for Installatørerne. Fra Elektricitetsværkerne udsendtes i samme Tidsrum alene i Form af Fællescirkulærer, d. v. s. som Ændring til Regulativet, 15 Meddelelser, hvortil kom en Række Meddelelser af administrativ Karakter. At referere hele denne Samling af Bestemmelser her vilde føre for vidt. Ogsaa fra Myndighedernes Side var man blevet klar over, at man var ved at komme ud i et Uføre. Det føltes derfor sikkert af alle Parter som en Lettelse, da Elek- tricitetsraadet i 1938 udsendte et Stærkstrømsreglement, der med Hensyn til Karakter og Omfang fuldstændig brød med tidligere Praksis. Det, der skete, kan formentlig bedst karakteriseres saaledes, at Elektricitetsraadet i det store og hele gik ind for de Tanker, der laa til Grund for Landsregulativets Bestem­ melser vedrørende Installationernes praktiske Udførelse, og at Raadet derfor optog de fleste af disse Bestemmelser i næsten uforandret Skikkelse i det nye Reglement. Reglementet blev iøvrigt uddybet og forbedret paa en Række Punk­ ter, og det fremtræder derfor som et overordentligt klart og overskueligt og tidssvarende Værk, som formentlig alle indenfor Branchen er glade for. Elektricitetsværkerne drog denne Gang den naturlige Konsekvens af Udvik­ lingen: Man opgav Tanken om at udfærdige særlige installationstekniske Be­ stemmelser, som jo efter Sagens Natur maatte blive meget nær sammenfaldende med Stærkstrømsreglementets Bestemmelser og koncentrerede sig i Stedet for om at skrive et Regulativ, hvor Vægten var lagt paa de Bestemmelser, der havde Betydning i forsyningsmæssig Henseende. Man enedes om en Række Grund­ regler med Hensyn til Udførelsen og Dimensioneringen af Maalerledninger, 2 4 8

Nye Retningslinier.