KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

10 Rd lr.’s Bøde, og der gives ret udførlige Regler for Vognmændenes Pligter; den første, der førte Vand til Ilden, skulde have en Præmie paa 2 Rdlr., den anden 1 Rdlr. og den tredje 1 Slettedaler19). Vand­ mestrene skulde møde og lede Vandet til Brandstedet, og alle, enten de boede nærved eller fjernt fra Brandstedet, var pligtige til at stille fyldte Vandkar uden for Huset; blev Karrene tømt, skulde de fylde dem paany. Alle Stadens Borgerkompagnier skulde møde paa deres forskellige forud fastsa tte Alarmpladser, og Politimesteren, Stadshauptmanden, Byens Kæmner og alle andre af Byens Betjente skulde straks begive sig til Brandstedet, men samtlige Borgerofficerer til Alarmpladserne; senere skulde dog nogle af dem møde paa Brandstedet for a t assistere Politimesteren og Stadshauptmanden . Fra den tidligere Interimsbrandordning gentages Bestemmelsen om, a t ingen maa tte løbe ørkesløst om paa Gaderne, det være sig Mand eller Kvinde, store eller smaa, eller køre rund t i Byen, allermindst i Nær­ heden af Brandstedet; dog maa tte man gerne komme sine betrængte Slægtninge til Hjælp. Orlogsmatroserne og de andre militære Søfolk skulde møde paa de Pladser, der var angivet dem, og forblive der, og Kalkskrivere, Havne­ fogeder, Kornmaalere skulde give Favnesættere og Kalkdragere Tilhold om a t begive sig til deres Sprøjter; Prammændene skulde holde Pramme parate til, a t der derpaa kunde anbringes Sprøjter. Ingen af dem, der var mødt ved Brandstedet, maa tte uden Tilladelse forlade det; i Afløsningstilfælde skulde Stadshauptmanden først afgøre det fornødne med samtlige Kaptajner, Branddirektøren og Brand­ mestrene. Ingen maa tte paa egen Haand foretage Nedrivning af det brændende Hus; dertil krævedes Øvrighedens, Stadshauptmandens og Branddirektørens Billigelse; alle skulde vise Forsigtighed i Behandlingen af Slukningsmateriellet, og der truedes med strenge Straffe i Overtræ­ delsestilfælde; saavel de militære som de borgerlige Officerer skulde føre Tilsyn med, a t de mødepligtige arbejdede fredeligt og roligt og „uden Klammeri og Slagsmaal“, en Bestemmelse, der ved sin blotte Tilstede­ værelse fortæller en Del om, hvordan Forholdene plejede a t være i saa Henseende.